Redegørelsen tager fat om fænomenet 'den etiske forbruger', der handler om, at forbrugere gennem deres forbrug tager ansvar for de etiske problemer, som produktionen af fødevarer kan give anledning til. Rådet tager i redegørelsen stilling til etisk forbrug på to områder: Fødevarer fra dyr fodret med GMO og klimabelastende fødevarer.
Debathæfte. I tilknytning til videoen er udgivet et hæfte, der lægger op til debat på afdelingen, samt en vejledende pjece til personalet på afdelinger, der behandler børn. I dette hæfte er der en kort beskrivelse af de tre historier, der vises på videoen, samt nogle spørgsmål, som lægger op til debat om de enkelte historier. Historierne er kun eksempler.<br>Det er derfor vigtigt, at I også bidrager med eksempler fra jeres dagligdag i diskussionen. Det er en god idé at stoppe videoen efter hver historie og derefter diskutere den. Hvis der er en god debat i gang, kan man godt fordybe sig i netop dette emne, og så gemme resten til en anden gang, uden at der tabes noget ved det.
Hvad er en god læge? Hvad er et godt læge-patient-forhold? Hvilke udviklinger har der fundet sted i læge-patient-forholdet? Og hvad er udfordringerne for fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som bliver søgt besvaret i Det Etiske Råds antologi om læge-patient-forholdet. Med refleksioner og visioner lægger antologiens tolv essays op til debat.
Justitsministeriet har ved brev af 1. februar 2002 anmodet Det Etiske Råd om en udtalelse om betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Udvalget om inkorporering har i betænkningen gennemgået de 6 grundlæggende FN-konventioner om menneskerettigheder: FN's konvention om borgerlige og politiske rettig-heder med tilhørende protokoller, FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, FN's kon-vention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder med tilhørende protokol.
Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité afholdt i november 2004 et seminar om obduktion og forskning på afdøde. Det blev besluttet, at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, hvis opgave blandt andet var at foretage en analyse og udredning af forskning på afdøde, der fokuserede på etiske og videnskabsetiske spørgsmål, herunder indhentning af samtykke fra pårørende. Arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde med en samlet vurdering af, hvilke områder der er etisk og videnskabsetiske problematiske, og fremkomme med forslag til løsningsmodeller, som er etisk forsvarlige, praktisk administrerbare og fremmende for relevant forskning, og herunder fremlægge forslag til principper for fremtidig lovgivning.
Vedrørende høring over udkast til vejledning om samtykke til forskning i væv og andet biologisk materiale, der udtages ved retslægelig obduktion. Rådet har alene kommentar til vejledningens punkt 5.1.
Udtalelse vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Omskæring af kvinder). Der foreslås en ændring af straffelovens regler om dansk straffemyndighed, således at det almindelige krav om "dobbelt strafbarhed" for handlinger, der er begået i udlandet, ikke gælder ved kvindelig omskæring. Hermed vil der være klar hjemmel til at straffe medvirken he ri landet til kvindelig omskæring, selv om omskæringen foretage si et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart.
Udgivelse om sygdomsbehandling af inhabile demente. I afsnit ét nedenfor præsenterer Rådet kortfattet sine anbefalinger. I det efterfølgende afsnit præsenterer Rådet de overvejelser, der har ført frem til anbefalingerne. Afsnittet, der også rummer supplerende anbefalinger, fokuserer på fire temaer, nemlig paternalisme og retssikkerhed, anvendelse af tvang, patientens interesser samt kulturen på behandlingsstedet.
Med denne henvendelse vil Børnerådet og Det Etiske Råd opfordre ministeren til at overveje behovet for retlig regulering af visse former for udsmykning af kroppen, som indebærer indgreb i kroppen, særligt hos børn og unge. Børnerådet og Det Etiske Råd mener, at karakteren og det stigende omfang af disse indgreb medfører et behov for at rette fokus mod udøvelsen af denne virksomhed, som i dag ikke er underlagt sundhedsmyndighedernes regulering og kontrol.
Det Etiske Råds brev til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender vedrørende videreførelse af BioTIK-portalen. I april 2003 besluttede regeringens K-udvalg på baggrund af et tværministerielt udredningsarbejde under ledelse af Finansministeriet at sammenlægge de tværministerielle BioTIK-initiativer med det nye Etiske Råd og at nedlægge BIOSAM.
Denne redegørelse diskuterer den ofte fremførte antagelse om, at der er store etiske problemer forbundet med at anvende bioenergi
Redegørelsen vedrører kimærer, som indeholder celler af både human og dyrisk oprindelse, og forskellige andre former for blandinger mellem mennesker og dyr. Dog siges der ikke i udtalelsen noget om såkaldte transgene dyr, hvor gener af human oprindelse er indsat i dyr. Dette blev på mødet påpeget som et problem, og det blev vedtaget i forlængelse af den fælles redegørelse at fremkomme med en fælles supplerende udtalelse om transgene humane dyr. Denne udtalelse skal bygge videre på de etiske principper, som er fremlagt i redegørelsen. I redegørelsen peger de to etiske råd på, at der kan være brug for en justering af lovgivningen, så der kan trækkes grænser for, hvor langt forskerne må gå i forhold til at frembringe blandingsvæsener mellem dyr og mennesker. Især stamcelleforskningens udvikling udfordrer den nuværende lovgivning, som ikke tager højde for, at der kan frembringes sådanne blandingsvæsener.
Her nogle år efter opstandelsen over fødslen af det klonede får, Dolly, ser det ud til, at klonings-teknikkerne kan komme til at få betydning langt ud over, hvad der ligger i at kunne skabe genetisk identiske dyr - og i teorien også mennesker. Der forskes intensivt i at bruge teknikkerne til forskellige formål, nemlig at: - skabe genetisk identiske individer, - omprogrammere celler med henblik på at dyrke reservevæv til syge mennesker og med tiden måske dyrke hele, menneskelige organer, - genetisk ændre kommende dyr og mennesker.
Etisk Forum for Unge er navnet på en forsamling af 11 udvalgte unge fra 9. og 10.-klasser i Danmark. De mødtes i Nyborg d. 8. marts 2001 for at diskutere og tage stilling til reproduktiv kloning af mennesker og har vedtaget denne udtalelse. I udtalelsen forholder Etisk Forum for Unge sig til problemstillingerne 1) menneskesyn og selvforståelse, 2) kloning som en måde at få børn på, og 3) hvad med klonen?
I anledning af, at professorerne Torben Greve og Poul Maddox-Hyttel, Den Kongelige veterinær- og Landbohøjskole, har gjort sig til talsmænd for en ophævelse af det fastholdte forbud mod at lade forsøg med dyrekloning munde ud i fødsel af færdigudviklede individer, meddeler Det Etiske Råd, at rådet ikke vil udtale sig imod at ophæve dette forbud. Rådet mener imidlertid, forbuddet mod reproduktiv kloning af mennesker bør fastholdes.
Denne publikation indeholder Det Etisk Råds stillingtagen til reproduktiv og terapeutisk kloning af mennesker, og Det Dyreetiske Råds stillingtagen til kloning af dyr. Der er hermed tale om en opfølgning af de to råds fælles debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker fra juni 2000. Debatoplægget har siden været udsendt til en række undervisningsinstitutioner, herunder folkeskolernes ældste klasser, gymnasier, HF, Handelsgymnasier og højskoler samt til politikere, voksenundervisningsforbund, organisationer, biblioteker, menighedsråd og patientforeninger. Rådene har her ønsket at bidrage til, at den hastige udvikling på området diskuteres i god tid - og ikke mindst af dem, som for alvor vil komme til at leve med udviklingens konsekvenser på godt og ondt; børnene og de unge.
Anbefalinger om etiske dilemmaer i diagnostik, i forskning og direkte til forbrugeren. Det Etiske Råd har taget stilling til udvalgte etiske aspekter ved anvendelsen af genom-undersøgelser i diagnostik og forskning samt direkte af forbrugeren via private udbydere. I udtalelsen er Det Etiske Råds anbefalinger kort beskrevet. De uddybende anbefalinger findes i den baggrundsrapport, der har udgjort grundlaget for Rådets diskussioner.<br>
Dette debatmateriale er resultatet af et samarbejde mellem Teknologirådet og Det Etiske Råd om et projekt om syntesebiologi i perioden april 2010 til april 2011. Hensigten har været at sætte syntesebiologien til debat i Danmark i en bredere kreds end det forskningsfaglige miljø. Gennem dialog med eksperter og andre aktører med viden om og interesse for emnet, har det været formålet med projektet at kaste lys over et nyt udviklingsområde inden for bioteknologi og genteknologi. Vi finder det vigtigt at debattere perspektiverne for syntesebiologien, mens forskningsområdet stadig er i sin vorden.
Rådets fornyede etiske stillingtagen efter de sidste 10 års udvikling, hvor mennesket genom er blevet kortlagt, EU's patentdirektiv vedtaget og stamcelleforskningen og dermed stamcellepatenter er kommet til. Der er tale om en opfølgning på rådets redegørelse fra 1993: "Patent på menneske-gener", og nærværende redegørelse beskæftiger sig således med de udviklinger, der har fundet sted på området i de sidste 10 år.
I dag tilbydes undersøgelser for arvelige sygdomme til raske, som er i risiko-gruppe for at få en arvelig sygdom på et tidspunkt i deres liv. Når det menneskelige genom er kortlagt, vil der kunne undersøges for mange flere sygdomme. Men hvad stiller vi op med denne viden - især hvis det drejer sig om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges?