Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.
Redegørelsen indeholder Det Etiske Råds enige anbefalinger om åndelig omsorg for døende. I udtalelsen opfattes åndelig omsorg for døende både som specifik religiøs omsorg og som omsorgen for de eksistentielle spørgsmål og bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske, uanset hvilken rolle religion spiller for den enkelte. Anbefalingerne er delt op i rådets generelle indstilling til åndelig omsorg for døende, og anbefalinger om henholdsvis præstens og sundhedspersonens varetagelse af denne omsorg. Gennem fire interviews med fagpersoner giver udtalelsen desuden et konkret indblik i den åndelige omsorg for døende.
Vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. Ifølge Lov om kunstig befrugtning af 10. juni 1997 og Bekendtgørelse om kunstig befrugtning af 17. september 1997 skal Det Etiske Råd afgive en udtalelse om metoden, som sammen med Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering skal danne baggrund for en indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren. Rådet har forholdt sig til både de etiske og de lægefaglige aspekter af ansøgningen.
I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om grænsen for fri adgang til provokeret abort bør udvides som følge af den ændrede praksis angående fosterdiagnostik, der blev indført i Danmark i 2004. Nedenfor præsenteres Rådets anbefalinger. Efterfølgende fremstilles de argumenter og overvejelser, der er blevet fremført på rådets møder og har haft betydning for medlemmernes stillingtagen. Sidst i udtalelsen beskrives lovgivningen inden for området.
Svar på henvendelse fra Odense Kommune om kremering af flere fostre i samme kiste. i henvendelsen oplyses det, at Kirkegårdskontoret, Odense Kommune, er i dialog med Svangreklinikken, Odense Universitetshospital (OUH) om at etablere en "fosterplæne" på Assistenskirkegården i Odense. Det sker som led i OUH's ønske om at tilbyde forældre, der mister deres barn mellem graviditetsuge 14 og 22, et frivilligt og gratis alternativ til den nuværende procedure, de ri dag anvendes, med at bortskaffe disse fostre.
I løbet af nogle år udvikles der antageligt nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. I redegørelsen diskuteres de problemstillinger, udviklingen fører med sig. Et tema er, om det er acceptabelt at udføre abort på grund af fosterets køn eller mindre alvorlige sygdomme. Et andet tema er, om der er knyttet særlige forhold til fosterdiagnostik, som kan gøre det vanskeligt for den gravide at træffe selvstændige og velinformerede beslutninger. Det diskuteres også, om Folketinget burde være mere involveret i at udforme den fosterdiagnostiske praksis end hidtil, fordi fosterdiagnostikken har stor betydning for væsentlige, samfundsmæssige spørgsmål. I redegørelsen præsenterer Det Etiske Råd sine anbefalinger om, hvordan fremtidens fosterdiagnostik kan reguleres og organiseres
Redegørelsen er udarbejdet efter ønske fra sundhedsministeren og har til formål at sætte fokus på de etiske problemer ved flerfoldsgraviditet og fosterreduktion, der optræder med særlig stor hyppighed som konsekvens af brugen af teknikker til kunstig befrugtning. Medicinske teknikker til kunstig befrugtning giver barnløse par mulighed for at få børn – ofte også flere end de ønsker sig. En konsekvens af den kunstige befrugtning er et højere antal flerfoldsgraviditeter og risiko for fosterreduktion. En fosterreduktion indebærer, at antallet af børn, der bliver født, kan blive mindre end det antal fostre, som brugen af kunstig befrugtning skaber.
Læs Det Etiske Råds stillingtagen til afslutning af et fosters liv med kaliumindsprøjtning forud for provokeret abort. Når kvinder aborterer sidst i graviditetens andet trimester er fosteret/barnet i anslået 5-10 % af tilfældene i live efter fødslen og kan vise tydelige livstegn. Det har i pressen og andre steder været drøftet, om lægerne bør kunne skåne kvinden/forældrene for denne oplevelse. Ved nogle danske hospitaler får kvinden i visse tilfælde tilbud om såkaldt kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart før aborten igangsættes. Det Etiske Råd har taget stilling til, om en sådan praksis er etisk acceptabel.
En udtalelse om behovet for fælles retningslinjer for sygehusenes og lægernes rutiner for håndtering af aborterede fostre og inddragelse af forældrene. I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, hvilke retningslinjer der bør gælde i forbindelse med sygehuses og lægers håndtering af aborterede fostre, herunder spørgsmålet om inddragelse af forældrene samt det hensigtsmæssige i indførelsen af fælles retningslinjer på området. Denne udtalelse handler alene om situationen for fostre, der aborteres før udløbet af 22. graviditetsuge, idet der allerede eksisterer klare regler for fostre, der aborteres efter 22. uge.
Det Etiske Råds besvarelse på henvendelse fra Region Midtjylland om evt. nedlæggelse af Hjernesamlingen, Psykiatrisk Hospital, Risskov. Hjernesamlingen består af en samling på 9479 hjerner fra psykiatriske patienter, indlagt på statshospitaler i perioden 1945-1982. De opbevares på Aarhus Universitetshospital, Risskov, og samlingen har været drevet i samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Man har betragtet hjernerne som patientdata tilhørende Region Midtjylland. De bygninger, hvor Hjernesamlingen opbevares, skal tømmes inden udgangen af 2018, hvilket har givet anledning til drøftelser af samlingens fremtid. Dette er baggrunden for regionens henvendelse til Rådet.
Rådet noterer sig at lovændringsforslaget er født på baggrund af de seneste års analyser af strukturen på området vedr. kommunernes forsynings- og finansieringsansvar for borgere i tilbud efter lov om social service. Der har vist sig at en række udfordringer er blevet identificeret, og ved Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019 var der enighed mellem regeringen og KL om at igangsætte analysearbejde, som skal bidrage med løsningsmodeller, der kunne fremme en omkostningseffektivt organisering, der samtidig sikrede den bedst mulige indsats og progression for borgeren.
Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter. Fremsendte i høring vedrører den bemyndigelse i sundhedslovens kommende § 18, stk. 5, som blev vedtaget med lov nr. 128 af 30. januar 2021 – en ændring af sundhedsloven der træder i kraft den 1. juli 2021. Med ændringen indføres der mulighed for, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile kan give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke hver gang.
Rådets høringssvar vedr. etablering af en frivillig tilvalgsordning som supplement til det generelle offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19. Det Etiske Råds formand har ved flere lejligheder i den forgangne uge rejst en række etiske opmærksomhedspunkter, som tilvalgsordningen bør give anledning til at drøfte nærmere. På grund af den korte høringsfrist, har det ikke været muligt at debattere høringen blandt medlemmerne af Etisk Råd, som sædvanlig procedure er.
Rådets høringsvar om høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven (spildevandsovervågning). Rådet bemærker i den forbindelse, at det er relevant, at potentielle etiske udfordringer må overvejes og inkluderes i både det udviklingsarbejde og de beslutningsprocesser, som angår overvågning af smitteudbredelse. I afvejningen af nytte og risiko må der derfor tages højde for etiske aspekter som privatliv, integritet, tillid og sikkerhed. Privatliv er essentielt for individet, og indgreb i privatlivet gennem opsporing lader sig i dette tilfælde bedst retfærdiggøre, hvis data kun bruges til hjælp i forhold til håndteringen af specifikke sundhedsudfordringer.
Rådets høringssvar til den fornyede høring over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven). Rådet noterer sig, at det reviderede lovforslag, som er fremsendt i fornyet offentlig høring, samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. december 2020, herunder at hensigten med det reviderede lovforslag, har været at udmønte den lovgivningsmæssige del af stemmeaftalen, som et bredt flertal i Folketinget indgik den 18. december 2020 om en ny epidemilov.
Rådets høringssvar i forbindelse høring over udkast til bekendtgørelse om pilotprojekt om indberetning til Sundhedsdatastyrelsens samlede indsats for data i det nære sundhedsvæsen. Rådet bemærker at pilotprojekter generelt set oftest betragtes som prøveordninger, der løber over en given periode med henblik på at høste erfaringer, som skal medvirke til at modulere en god og virksom ordning for fremtiden. Det betyder også, at der typisk vil være et element af frivillighed, eksempelvis således at patienter, hvis data der ønskes anvendt i piloten, orienteres herom forinden og hvor forudsætningen for øvelsen således er, at patienten giver et samtykke til deltagelsen. I nærværende model er dette dog ikke en mulighed. Modellen er alt andet lige, en egentlig start på en allerede planlagt kommende ordning, blot i mindre skala.
Inden rådet kommenterer på lovforslaget enkeltdele, vil det indledningsvist kommentere på lovforslagets overordnede tendens. Rådet er enig med regeringen i, at et trygt og sikkert miljø for alle er af stor betydning i psykiatrien (inklusiv retspsykiatrien). Det gælder både for den enkelte patient, medpatienter, personale, pårørende og det omgivende samfund. Samtidig er rådet heller ikke i tvivl om, at mange af forslagene på effektiv vis vil kunne forebygge og forhindre fx undvigelser, visse typer af konflikter, og indførelse af stoffer eller farlige genstande. Alligevel ser rådet med bekymring på forslagets overordnede tendens, som med sit store fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til at adskille psykiatrien – og især retspsykiatrien – endnu mere fra andre dele af sundhedsvæsenet. Ud over at udsætte psykiatriske patienter for særlige indgreb i de ellers almindelige frihedsrettigheder, frygter rådet derfor også, at forslaget vil kunne bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange psykiatriske patienter i forvejen lider under.
Rådets høringssvar over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven). Indledningsvist må Det Etiske Råd bemærke, at have modtaget mange henvendelser i høringsperioden vedrørende nærværende lovforslag. Det være sig borgere, foreninger og interesseorganisationer, som på forskellig vis og med forskellig afsæt, har udtrykt bekymringer for rækkevidden og konsekvenserne <br>af lovforslagets indhold.
Rådets høringssvar over vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge. I 2018 udkom Det Etiske Råd med en udtalelse om rituel omskæring af drenge, der var foranlediget af en forespørgsel fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Af udtalelsen fremgik synspunkter om hvorvidt rituel omskæring af drenge burde forbydes eller ej – og om hvorvidt den eksisterende omskæringspraksis kunne vurderes som etisk forkert eller som ikke værende etisk uforsvarlig i sig selv.
Høringssvar over udkast til lovforslag vedrørende generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile. Med den foreslåede ændring af sundhedsloven indstilles til, at der sker en udvidelse af reglerne om informeret samtykke, når det sker på vegne af varigt inhabile patienter. En ændring ville således bevirke, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile vil få en mulighed for at give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke hver gang. Det anføres i forslaget, at ændringen vil bidrage til, at varigt inhabile kan behandles, når det findes hensigtsmæssigt, samt at ændringen vil frigive tid til sundhedspersonalerne.