I redegørelsen anbefaler et flertal af Rådets medlemmer, at det bør være muligt at tage stilling til, om et par er uegnede som forældre, inden der tilbydes behandling med kunstig befrugtning. I redegørelsen tages der desuden stilling til rugemoderskab, hvorvidt kunstig befrugtning skal stilles til rådighed som offentligt finansieret ydelse, om mænd har ret til børn og om enlige kvinder og kvinder, der lever sammen med en anden kvinde, bør have adgang til kunstig befrugtning mv.
Udtalelse om embryo- og dobbeltdonation. Lovgivningen om assisteret reproduktion indeholder i § 5 en bestemmelse om, at man ikke må anvende assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Ifølge bestemmelsen skal mindst én af de kommende sociale forældre altså være genetisk beslægtede med barnet. Derfor er dobbeltdonation ikke tilladt, idet både æg og sæd her er doneret. Det samme gælder embryodonation, også kaldet prænatal adoption, hvor en kvinde eller et par donerer et befrugtet æg, der i overskud efter en fertilitetsbehandling, til en anden kvinde eller et andet par.
Denne "etisk-debat-folder" handler om kunstig befrugtning og donoranonymitet. Et par kan have behov for en sæddonor eller ægdonor i forbindelse med behandlingen kunstig befrugtning. I Danmark siger loven, at donor skal være anonym. I debatfolderen spørger Det Etiske Råd til begrundelserne for at opretholde eller ophæve anonymiteten.
Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om donation af ubefrugtede æg. Emnet har været til debat flere gange i det forløbne år, og rådet ønsker med denne udtalelse at yde sit bidrag til diskussionen. En række spørgsmål med nær tilknytning til problemstillingen vil ikke blive diskuteret i udtalelsen. Det gælder for eksempel spørgsmål som: "Hvilke krav bør der stilles til det par, der modtager ægget?" og "Skal det være muligt at donere befrugtede æg?". Disse spørgsmål og en række andre med tilknytning til donation af æg er behandlet i rådets tidligere publikationer.
Svar på henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Mulige ændringer af loven om kunstig befrugtning. I en henvendelse til det Etiske Råd dateret 17. december 2004 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet rådet om en udtalelse angående nogle elementer fra loven om kunstig befrugtning.
Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.
Redegørelsen indeholder Det Etiske Råds enige anbefalinger om åndelig omsorg for døende. I udtalelsen opfattes åndelig omsorg for døende både som specifik religiøs omsorg og som omsorgen for de eksistentielle spørgsmål og bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske, uanset hvilken rolle religion spiller for den enkelte. Anbefalingerne er delt op i rådets generelle indstilling til åndelig omsorg for døende, og anbefalinger om henholdsvis præstens og sundhedspersonens varetagelse af denne omsorg. Gennem fire interviews med fagpersoner giver udtalelsen desuden et konkret indblik i den åndelige omsorg for døende.
Vedrørende ansøgning om videreførelse af præimplantationsdiagnostik som et behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi. Ifølge Lov om kunstig befrugtning af 10. juni 1997 og Bekendtgørelse om kunstig befrugtning af 17. september 1997 skal Det Etiske Råd afgive en udtalelse om metoden, som sammen med Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering skal danne baggrund for en indstilling til indenrigs- og sundhedsministeren. Rådet har forholdt sig til både de etiske og de lægefaglige aspekter af ansøgningen.
I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, om grænsen for fri adgang til provokeret abort bør udvides som følge af den ændrede praksis angående fosterdiagnostik, der blev indført i Danmark i 2004. Nedenfor præsenteres Rådets anbefalinger. Efterfølgende fremstilles de argumenter og overvejelser, der er blevet fremført på rådets møder og har haft betydning for medlemmernes stillingtagen. Sidst i udtalelsen beskrives lovgivningen inden for området.
Svar på henvendelse fra Odense Kommune om kremering af flere fostre i samme kiste. i henvendelsen oplyses det, at Kirkegårdskontoret, Odense Kommune, er i dialog med Svangreklinikken, Odense Universitetshospital (OUH) om at etablere en "fosterplæne" på Assistenskirkegården i Odense. Det sker som led i OUH's ønske om at tilbyde forældre, der mister deres barn mellem graviditetsuge 14 og 22, et frivilligt og gratis alternativ til den nuværende procedure, de ri dag anvendes, med at bortskaffe disse fostre.
I løbet af nogle år udvikles der antageligt nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. I redegørelsen diskuteres de problemstillinger, udviklingen fører med sig. Et tema er, om det er acceptabelt at udføre abort på grund af fosterets køn eller mindre alvorlige sygdomme. Et andet tema er, om der er knyttet særlige forhold til fosterdiagnostik, som kan gøre det vanskeligt for den gravide at træffe selvstændige og velinformerede beslutninger. Det diskuteres også, om Folketinget burde være mere involveret i at udforme den fosterdiagnostiske praksis end hidtil, fordi fosterdiagnostikken har stor betydning for væsentlige, samfundsmæssige spørgsmål. I redegørelsen præsenterer Det Etiske Råd sine anbefalinger om, hvordan fremtidens fosterdiagnostik kan reguleres og organiseres
Redegørelsen er udarbejdet efter ønske fra sundhedsministeren og har til formål at sætte fokus på de etiske problemer ved flerfoldsgraviditet og fosterreduktion, der optræder med særlig stor hyppighed som konsekvens af brugen af teknikker til kunstig befrugtning. Medicinske teknikker til kunstig befrugtning giver barnløse par mulighed for at få børn – ofte også flere end de ønsker sig. En konsekvens af den kunstige befrugtning er et højere antal flerfoldsgraviditeter og risiko for fosterreduktion. En fosterreduktion indebærer, at antallet af børn, der bliver født, kan blive mindre end det antal fostre, som brugen af kunstig befrugtning skaber.
Læs Det Etiske Råds stillingtagen til afslutning af et fosters liv med kaliumindsprøjtning forud for provokeret abort. Når kvinder aborterer sidst i graviditetens andet trimester er fosteret/barnet i anslået 5-10 % af tilfældene i live efter fødslen og kan vise tydelige livstegn. Det har i pressen og andre steder været drøftet, om lægerne bør kunne skåne kvinden/forældrene for denne oplevelse. Ved nogle danske hospitaler får kvinden i visse tilfælde tilbud om såkaldt kaliumindsprøjtning, hvor fosterets/barnets liv afsluttes umiddelbart før aborten igangsættes. Det Etiske Råd har taget stilling til, om en sådan praksis er etisk acceptabel.
En udtalelse om behovet for fælles retningslinjer for sygehusenes og lægernes rutiner for håndtering af aborterede fostre og inddragelse af forældrene. I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til, hvilke retningslinjer der bør gælde i forbindelse med sygehuses og lægers håndtering af aborterede fostre, herunder spørgsmålet om inddragelse af forældrene samt det hensigtsmæssige i indførelsen af fælles retningslinjer på området. Denne udtalelse handler alene om situationen for fostre, der aborteres før udløbet af 22. graviditetsuge, idet der allerede eksisterer klare regler for fostre, der aborteres efter 22. uge.
Det Etiske Råds besvarelse på henvendelse fra Region Midtjylland om evt. nedlæggelse af Hjernesamlingen, Psykiatrisk Hospital, Risskov. Hjernesamlingen består af en samling på 9479 hjerner fra psykiatriske patienter, indlagt på statshospitaler i perioden 1945-1982. De opbevares på Aarhus Universitetshospital, Risskov, og samlingen har været drevet i samarbejde mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Man har betragtet hjernerne som patientdata tilhørende Region Midtjylland. De bygninger, hvor Hjernesamlingen opbevares, skal tømmes inden udgangen af 2018, hvilket har givet anledning til drøftelser af samlingens fremtid. Dette er baggrunden for regionens henvendelse til Rådet.
Rådet noterer sig at lovændringsforslaget er født på baggrund af de seneste års analyser af strukturen på området vedr. kommunernes forsynings- og finansieringsansvar for borgere i tilbud efter lov om social service. Der har vist sig at en række udfordringer er blevet identificeret, og ved Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019 var der enighed mellem regeringen og KL om at igangsætte analysearbejde, som skal bidrage med løsningsmodeller, der kunne fremme en omkostningseffektivt organisering, der samtidig sikrede den bedst mulige indsats og progression for borgeren.
Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter. Fremsendte i høring vedrører den bemyndigelse i sundhedslovens kommende § 18, stk. 5, som blev vedtaget med lov nr. 128 af 30. januar 2021 – en ændring af sundhedsloven der træder i kraft den 1. juli 2021. Med ændringen indføres der mulighed for, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile kan give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke hver gang.
Rådets høringssvar vedr. etablering af en frivillig tilvalgsordning som supplement til det generelle offentlige vaccinationsprogram mod COVID-19. Det Etiske Råds formand har ved flere lejligheder i den forgangne uge rejst en række etiske opmærksomhedspunkter, som tilvalgsordningen bør give anledning til at drøfte nærmere. På grund af den korte høringsfrist, har det ikke været muligt at debattere høringen blandt medlemmerne af Etisk Råd, som sædvanlig procedure er.
Rådets høringsvar om høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven (spildevandsovervågning). Rådet bemærker i den forbindelse, at det er relevant, at potentielle etiske udfordringer må overvejes og inkluderes i både det udviklingsarbejde og de beslutningsprocesser, som angår overvågning af smitteudbredelse. I afvejningen af nytte og risiko må der derfor tages højde for etiske aspekter som privatliv, integritet, tillid og sikkerhed. Privatliv er essentielt for individet, og indgreb i privatlivet gennem opsporing lader sig i dette tilfælde bedst retfærdiggøre, hvis data kun bruges til hjælp i forhold til håndteringen af specifikke sundhedsudfordringer.
Rådets høringssvar til den fornyede høring over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven). Rådet noterer sig, at det reviderede lovforslag, som er fremsendt i fornyet offentlig høring, samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. december 2020, herunder at hensigten med det reviderede lovforslag, har været at udmønte den lovgivningsmæssige del af stemmeaftalen, som et bredt flertal i Folketinget indgik den 18. december 2020 om en ny epidemilov.