Høringssvar over udkast til ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre (Udvidelse af godtgørelsesordningen). Det Etiske Råd er enige i, at personer som lovændringen vil tilgodese (personer der har været udsat for en industriel smittekilde gennem ikke erhvervsmæssig ophold og færden i nærhed af en sådan kilde, og som på baggrund heraf har udviklet <br>lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom) bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden)), bør være berettiget til en godtgørelse, på lige fod med øvrige andenhåndseksponerede asbestofre.
Høringssvar til EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål: Forslag om ændring til kommissionens gennemførelsesafgørelse vedr. etablering, forvaltning og drift af e-sundhedsnetværket. Det Etiske Råd bakker op om Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, om at der er behov for forskellige analyser af konsekvenserne, forud for en beslutningstagen om hvorvidt Danmark kan og bør tilslutte sig den foreslåede føderale gateway m.v. I den forbindelse må rådet dog pege på vigtigheden af, at Danmark også retter et skarpt fokus mod de etiske konsekvenser – og således ikke alene de tekniske, økonomiske og juridiske.
Rådets svar til høring over udkast til bekendtgørelse om tandpleje (indførelse af nye bestemmelser om socialtandpleje). Det Etiske Råd har noteret sig, at der med finanslovsaftalen 2020 og følgende lovforslag nr. L 160 om forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, er skabt en adgang til kommunal vederlagsfri socialtandpleje, til de mest socialt udsatte borgere samt en indførsel af klage og erstatningsmuligheder på området tilsvarende de øvrige kommunale tandplejeordninger. Lovforslaget indbefatter en bemyndigelse til at Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler på socialtandplejeområdet. Det fremsendte vedrører således indførelsen af de nye bestemmelser om socialtandpleje i bekendtgørelse om tandpleje.
Rådets høringssvar omhandler udkastet vedrører bekendtgørelsens kapitel 5 om fremmedsprogstolkes kompetencer. Rådet bemærker i den sammenhæng, at der med § 14 samt den ny affattede § 15 foreslås en ændring i hvilket kompetenceniveau en fremmedsprogstolk skal besidde i henholdsvis dansk og det fremmedsprog, hvortil der ønskes certificering.
Der fremgår, at ovennævnte i høring er udarbejdet som en opfølgning på lov nr. 1436 af 17. december 2019 om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lægemiddelloven. Det bemærkes, at lovændringerne som vedrører sundhedslovens §§ 46-48 i afsnittet som om videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) træder i kraft pr. 1. juli 2020, hvilket blandt andet får den praktiske betydning, at godkendelseskompetencen på dette tidspunkt tillige overgår til Regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke.
Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelser om sundhedsvidenskabelig forskning.<br>Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har ikke bemærkninger til Gebyrbekendtgørelsen eller Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen. Bemærkningerne til Tilbagemeldingsbekendtgørelsen og Anmeldelsesbekendtgørelsen fremgår af det følgende.
Rådets bemærkninger til Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien. Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har ikke bemærkninger til Vejledning om registreringer af tvang m.v. i psykiatrien. Rådets bemærkninger til Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien fremgår af det følgende.<br>
Det Etiske Råds høringssvar over Lovforslag om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget blev Det Etiske Råd opfordret af sundheds- og ældreministeren til at vurdere de etiske aspekter forbundet med en eventuel forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for <br>befrugtede og ubefrugtede æg.
Det Etiske Råds høringssvar over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation. Det Etiske Råd har modtaget ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation” i høring. Rådet ønsker ikke at forholde sig til de faglige problematikker angående smitterisiko, som ændringerne af bekendtgørelsen involverer.
Det Etiske Råds høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. Det Etiske Råd har modtaget det ovenstående lovforslag i høring. Rådet har forholdt sig til de følgende to elementer i lovforslaget.<br>
Høringssvar til høring over udkast til bekendtgørelser på Sundheds- og Ældreministeriets område – oprettelse af Nationalt Genom Center m.v. Rådet vil i det følgende først gøre sig nogle overvejelser i forhold til den regulering af information og samtykke i forbindelse med genetiske test, som sundhedsloven og den foreliggende bekendtgørelse, fastlægger. Rådet har til det foreliggende høringsmateriale dels kommentarer i forhold til kravet om, at der til visse genetiske analyser kræves skriftligt samtykke fra patienten, dels udformningen af den vedlagte samtykkeblanket. Rådet har en enkelt kommentar til Vævsanvendelsesregisteret. Rådet har afslutningsvis nogle kommentarer til indsamling af genetiske oplysninger.<br>
Høring over forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsloven (Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning). Lovudkastet rummer fire distinkte ændringsforslag. I det følgende fremsætter Det Etiske Råd sine overvejelser og stillingtagen vedrørende de fire delforslag.
Det Etiske Råds høringssvar til forslaget til ændring af lov om autorisationsloven. Rådet finder, at den del af forslaget, der vedrører nåleakupunkturbehandling, primært er udtryk for en faglig vurdering. Rådet har derfor ingen kommentarer til denne del. Rådet ønsker derimod at kommentere forslaget om at forbyde konstruktion af kunstig hymen for skedeindgangen af andre end medicinske årsager.<br>
Det Etiske Råds høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. Rådet støtter, at det tydeligt fremgår af lovgivningen, at driftsherren grundlæggende har ansvaret for, at man i det danske sundhedsvæsen kan tilbyde fagligt forsvarlig behandling.
Det Etiske Råds høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om regionernes finansiering, ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne. Det fremgår af lovforslaget, at et hovedformål er at sikre, at styringen af sundhedsvæsenets økonomi understøtter omkostningseffektive omlægninger på sygehusene, således at patienterne modtager den rette behandling det rette sted. Det fremgår endvidere, at regeringen ønsker øget fokus på sammenhæng og nærhed i behandling og værdi for patienten, og mindre fokus på aktivitetsmåling
Det Etiske Råds svar på høring over udkast til bekendtgørelse om politiets opgaver ved tvangsindlæggelse samt tilbageholdelse og tilbageførsel i forbindelse med somatisk behandling af varigt inhabile. Rådet har alene bemærkninger i forhold til kontakten til pårørende. Den patientgruppe, der omfattes af bekendtgørelsen, er bl.a. demente og udviklingshæmmede mennesker. Det er således sårbare mennesker, som kan blive stærkt urolige og skræmte ved en tvangssituation, og som derfor kan have et behov for at have pårørende hos sig.
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet). Det anføres i det fremsendte, at man vil indføre en 3-årig forsøgsordning, som forbedrer patienters adgang til nye innovative lægemidler (i forsøgsordningen: to udvalgte lægemidler). Det fremgår, at tilskud til de pågældende lægemidler i dag kræver den <br>praktiserende læges individuelle ansøgning herom, og at denne ordning er indført for at begrænse risikoen for en udskrivningspraksis, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem pris og effekt.
Det Etiske Råds svar på høring over udkast til bekendtgørelser og vejledningen om behandling af personoplysninger i Sygehusmedicinregisteret. Det anføres i høringsskrivelsen, at samlet viden om lægemiddelanvendelsen i Danmark har stor betydning for at forbedre patienters behandling og løbende at sikre et effektivt, sammenhængende og sikkert sundhedsvæsen. Etableringen af et nationalt individbaseret sygehusmedicinregister skal på denne baggrund udgøre et komplet billede af lægemiddelanvendelsen i sygehusregi, herunder indikationer.
Det centrale i lovudkastet er indførelse af en bestemmelse om, at der opkræves et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand. Det Etiske Råd har lagt vægt på det forhold, at fremmedsprogstolkning kan være afgørende for en vellykket behandling af en patients sygdomstilstand. Det anføres i lovudkastets bemærkninger, at kommunikationen mellem patient og sundhedsperson er afgørende for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kommunikation kan i yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og fejlbehandling.
Der foreslås i lovudkastet en forenkling af reglerne for sundhedspersoners indhentning af data fra elektroniske systemer, samt at der oprettes en fælles digital infrastruktur i form af et nationalt patientoverblik. Ifølge forslaget er der i dag behov for en høj grad af vidensdeling mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer for at kunne understøtte et sammenhængende patientforløb. Rådet ser mange fordele ved de foreslåede tiltag, særligt i forhold til diagnostik og behandling, udnyttelse af ressourcer samt patientens egne muligheder for indsigt i data, og hvad de anvendes til.