Rådets høringssvar i forbindelse høring over udkast til bekendtgørelse om pilotprojekt om indberetning til Sundhedsdatastyrelsens samlede indsats for data i det nære sundhedsvæsen. Rådet bemærker at pilotprojekter generelt set oftest betragtes som prøveordninger, der løber over en given periode med henblik på at høste erfaringer, som skal medvirke til at modulere en god og virksom ordning for fremtiden. Det betyder også, at der typisk vil være et element af frivillighed, eksempelvis således at patienter, hvis data der ønskes anvendt i piloten, orienteres herom forinden og hvor forudsætningen for øvelsen således er, at patienten giver et samtykke til deltagelsen. I nærværende model er dette dog ikke en mulighed. Modellen er alt andet lige, en egentlig start på en allerede planlagt kommende ordning, blot i mindre skala.
Inden rådet kommenterer på lovforslaget enkeltdele, vil det indledningsvist kommentere på lovforslagets overordnede tendens. Rådet er enig med regeringen i, at et trygt og sikkert miljø for alle er af stor betydning i psykiatrien (inklusiv retspsykiatrien). Det gælder både for den enkelte patient, medpatienter, personale, pårørende og det omgivende samfund. Samtidig er rådet heller ikke i tvivl om, at mange af forslagene på effektiv vis vil kunne forebygge og forhindre fx undvigelser, visse typer af konflikter, og indførelse af stoffer eller farlige genstande. Alligevel ser rådet med bekymring på forslagets overordnede tendens, som med sit store fokus på fængselslignende sikkerhed må frygtes at være med til at adskille psykiatrien – og især retspsykiatrien – endnu mere fra andre dele af sundhedsvæsenet. Ud over at udsætte psykiatriske patienter for særlige indgreb i de ellers almindelige frihedsrettigheder, frygter rådet derfor også, at forslaget vil kunne bidrage yderligere til den stigmatisering, som mange psykiatriske patienter i forvejen lider under.
Rådets høringssvar over Lovforslag om epidemier m.v. (epidemiloven). Indledningsvist må Det Etiske Råd bemærke, at have modtaget mange henvendelser i høringsperioden vedrørende nærværende lovforslag. Det være sig borgere, foreninger og interesseorganisationer, som på forskellig vis og med forskellig afsæt, har udtrykt bekymringer for rækkevidden og konsekvenserne <br>af lovforslagets indhold.
Rådets høringssvar over vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge. I 2018 udkom Det Etiske Råd med en udtalelse om rituel omskæring af drenge, der var foranlediget af en forespørgsel fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Af udtalelsen fremgik synspunkter om hvorvidt rituel omskæring af drenge burde forbydes eller ej – og om hvorvidt den eksisterende omskæringspraksis kunne vurderes som etisk forkert eller som ikke værende etisk uforsvarlig i sig selv.
Høringssvar over udkast til lovforslag vedrørende generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile. Med den foreslåede ændring af sundhedsloven indstilles til, at der sker en udvidelse af reglerne om informeret samtykke, når det sker på vegne af varigt inhabile patienter. En ændring ville således bevirke, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile vil få en mulighed for at give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke hver gang. Det anføres i forslaget, at ændringen vil bidrage til, at varigt inhabile kan behandles, når det findes hensigtsmæssigt, samt at ændringen vil frigive tid til sundhedspersonalerne.
Høringssvar over udkast til ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre (Udvidelse af godtgørelsesordningen). Det Etiske Råd er enige i, at personer som lovændringen vil tilgodese (personer der har været udsat for en industriel smittekilde gennem ikke erhvervsmæssig ophold og færden i nærhed af en sådan kilde, og som på baggrund heraf har udviklet <br>lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom) bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden)), bør være berettiget til en godtgørelse, på lige fod med øvrige andenhåndseksponerede asbestofre.
Høringssvar til EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål: Forslag om ændring til kommissionens gennemførelsesafgørelse vedr. etablering, forvaltning og drift af e-sundhedsnetværket. Det Etiske Råd bakker op om Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, om at der er behov for forskellige analyser af konsekvenserne, forud for en beslutningstagen om hvorvidt Danmark kan og bør tilslutte sig den foreslåede føderale gateway m.v. I den forbindelse må rådet dog pege på vigtigheden af, at Danmark også retter et skarpt fokus mod de etiske konsekvenser – og således ikke alene de tekniske, økonomiske og juridiske.
Rådets svar til høring over udkast til bekendtgørelse om tandpleje (indførelse af nye bestemmelser om socialtandpleje). Det Etiske Råd har noteret sig, at der med finanslovsaftalen 2020 og følgende lovforslag nr. L 160 om forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, er skabt en adgang til kommunal vederlagsfri socialtandpleje, til de mest socialt udsatte borgere samt en indførsel af klage og erstatningsmuligheder på området tilsvarende de øvrige kommunale tandplejeordninger. Lovforslaget indbefatter en bemyndigelse til at Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler på socialtandplejeområdet. Det fremsendte vedrører således indførelsen af de nye bestemmelser om socialtandpleje i bekendtgørelse om tandpleje.
Rådets høringssvar omhandler udkastet vedrører bekendtgørelsens kapitel 5 om fremmedsprogstolkes kompetencer. Rådet bemærker i den sammenhæng, at der med § 14 samt den ny affattede § 15 foreslås en ændring i hvilket kompetenceniveau en fremmedsprogstolk skal besidde i henholdsvis dansk og det fremmedsprog, hvortil der ønskes certificering.
Der fremgår, at ovennævnte i høring er udarbejdet som en opfølgning på lov nr. 1436 af 17. december 2019 om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lægemiddelloven. Det bemærkes, at lovændringerne som vedrører sundhedslovens §§ 46-48 i afsnittet som om videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.) træder i kraft pr. 1. juli 2020, hvilket blandt andet får den praktiske betydning, at godkendelseskompetencen på dette tidspunkt tillige overgår til Regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke.
Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelser om sundhedsvidenskabelig forskning.<br>Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har ikke bemærkninger til Gebyrbekendtgørelsen eller Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen. Bemærkningerne til Tilbagemeldingsbekendtgørelsen og Anmeldelsesbekendtgørelsen fremgår af det følgende.
Rådets bemærkninger til Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien. Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har ikke bemærkninger til Vejledning om registreringer af tvang m.v. i psykiatrien. Rådets bemærkninger til Vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien fremgår af det følgende.<br>
Det Etiske Råds høringssvar over Lovforslag om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget blev Det Etiske Råd opfordret af sundheds- og ældreministeren til at vurdere de etiske aspekter forbundet med en eventuel forlængelse af den tilladte opbevaringsperiode for <br>befrugtede og ubefrugtede æg.
Det Etiske Råds høringssvar over bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation. Det Etiske Råd har modtaget ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation” i høring. Rådet ønsker ikke at forholde sig til de faglige problematikker angående smitterisiko, som ændringerne af bekendtgørelsen involverer.
Det Etiske Råds høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. Det Etiske Råd har modtaget det ovenstående lovforslag i høring. Rådet har forholdt sig til de følgende to elementer i lovforslaget.<br>
Høringssvar til høring over udkast til bekendtgørelser på Sundheds- og Ældreministeriets område – oprettelse af Nationalt Genom Center m.v. Rådet vil i det følgende først gøre sig nogle overvejelser i forhold til den regulering af information og samtykke i forbindelse med genetiske test, som sundhedsloven og den foreliggende bekendtgørelse, fastlægger. Rådet har til det foreliggende høringsmateriale dels kommentarer i forhold til kravet om, at der til visse genetiske analyser kræves skriftligt samtykke fra patienten, dels udformningen af den vedlagte samtykkeblanket. Rådet har en enkelt kommentar til Vævsanvendelsesregisteret. Rådet har afslutningsvis nogle kommentarer til indsamling af genetiske oplysninger.<br>
Høring over forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsloven (Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning). Lovudkastet rummer fire distinkte ændringsforslag. I det følgende fremsætter Det Etiske Råd sine overvejelser og stillingtagen vedrørende de fire delforslag.
Det Etiske Råds høringssvar til forslaget til ændring af lov om autorisationsloven. Rådet finder, at den del af forslaget, der vedrører nåleakupunkturbehandling, primært er udtryk for en faglig vurdering. Rådet har derfor ingen kommentarer til denne del. Rådet ønsker derimod at kommentere forslaget om at forbyde konstruktion af kunstig hymen for skedeindgangen af andre end medicinske årsager.<br>
Det Etiske Råds høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love. Rådet støtter, at det tydeligt fremgår af lovgivningen, at driftsherren grundlæggende har ansvaret for, at man i det danske sundhedsvæsen kan tilbyde fagligt forsvarlig behandling.
Det Etiske Råds høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om regionernes finansiering, ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne. Det fremgår af lovforslaget, at et hovedformål er at sikre, at styringen af sundhedsvæsenets økonomi understøtter omkostningseffektive omlægninger på sygehusene, således at patienterne modtager den rette behandling det rette sted. Det fremgår endvidere, at regeringen ønsker øget fokus på sammenhæng og nærhed i behandling og værdi for patienten, og mindre fokus på aktivitetsmåling