Det er lykkedes japanske forskere at skabe mus, som rent biologisk har to fædre, men ingen mor. På et tidspunkt vil det nok blive muligt at gøre det samme ved menneskeceller, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt man bør gøre det.
I en ny udtalelse om surrogatmoderskab i Danmark anbefaler et stort flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd, at sundhedspersonale bør kunne medvirke ved såkaldt altruistisk surrogatmoderskab. Samtidig anbefaler et samlet Etisk Råd, at det ikke bør gøres lettere at praktisere kommercielt surrogatmoderskab - hverken i eller udenfor Danmark.
Tech-analytiker Mie Oehlenschläger er pr. 1. juni 2022 udpeget som nyt medlem af Det Etiske Råd.
Fra 15. februar 2022 tiltræder rådgiver, debattør og tidligere direktør for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, som formand for Det Etiske Råd.
Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter. Rådet har drøftet og vedtaget sit høringssvar ved rådsmøde 16. december 2021.
Antallet af retspsykiatriske patienter er steget markant de senere år. Det har fået Det Etiske Råd til at undersøge området og udarbejde en udtalelse, der afdækker en række etisk problematiske forhold i retspsykiatrien. Patienter, pårørende og sundhedspersonale bekræfter, at de også oplever store udfordringer.
Et flertal på 10 medlemmer anerkender, at de efterhånden mange gennemførte undersøgelser ikke tyder på, at det er skadeligt for mennesker at indtage GMO eller fødevarer fra dyr fodret med GMO. Derfor bør vi ikke på forhånd afskrive alle anvendelser af teknologien.
Når en læge skal undersøge eller behandle en patient, har lægen pligt til at sikre, at patienten tager stilling til behandlingen på et reflekteret grundlag – der skal bl.a. informeres om risici og ulemper. Sundhedslovens regler om det informerede samtykke gælder i forholdet mellem lægen og patienten og retter sig ikke til sundhedsmyndighederne, når de uopfordret kontakter borgere for at forebygge sygdomme. Der er dog tilbud, som kan ende med at være lige så indgribende. Kravene til sundhedsmyndighedernes information er mere uklare.
Skal en gravid kvinde frit kunne foretage fosterantalsreduktion til og med 12. uge i graviditeten, så fosterantalsreduktion sidestilles med provokeret abort? Det spørgsmål diskuterer Det Etiske Råd i en udtalelse, som offentliggøres i dag. Det Etiske Råd er splittet i sin stillingtagen og opfordrer til en offentlig debat om emnet.
Det Etiske Råd anbefalede den 25. april, at danskerne bør ændre kostvaner for at mindske deres bidrag til den globale opvarmning. Forslaget har skabt meget debat og er blevet mødt med både tilslutning og kritik. Da Rådet er sat i verden for at skabe debat om vigtige etiske spørgsmål, kan det kun glæde os. Vi er dog uenige i den kritik, der går på, at dette er et politisk, ikke et etisk spørgsmål. For klimaforandringerne vil skade andre alvorligt, og derfor udgør de måske vor tids største etiske problem
Rådet præsenterede tirsdag d. 3. maj 2016 sin rapport om etisk forbrug af klimabelastende fødevarer. Her kan du se video fra debatmødet på Christiansborg.
Det nye gen-værktøj CRISPR gør det muligt at fjerne arvelige sygdomme og at ændre på generne hos kommende mennesker. Det Etiske Råd mener ikke, det er forsvarligt at tillade den nye genteknologi i Danmark. Kinesere har netop gennemført forsøg på meget tidlige menneskefostre.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Etiske spørgsmål griber ind i alle menneskers liv og er noget vi alle bør tage stilling til. Men man finder sjældent enkle eller entydige svar på spørgsmålene, og en søgen efter etiske retningslinjer finder man derfor bedst i dialog med andre. Vi har her samlet udgivelser og tekster, der handler om etik og som giver eksempler på nogle af de diskussioner, som anvendelsen af nye bioteknologier kan føre med sig.
Vi har spurgt Jacob Birkler, som er filosof og formand for Det Etiske Råd og Thomas Ploug, som er professor mso i filosofi ved Aalborg Universitet, København, hvor mange af de informationer om generne, der kan komme som tilfældighedsfund ved genom-undersøgelser, de synes, man skal tilbydes.
Forskning i stamceller berører de første faser af livet; nemlig befrugtede æg og udifferentierede celler. Stamcelleforskningen gør det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der for blot få år siden virkede som helt urealistisk science fiction. Stamceller er særlige celler, der har evnen til at udvikle sig til forskellige celletyper i kroppen. Stamceller har stor betydning inden for medicinsk forskning, da de har potentiale til at blive brugt til behandling af forskellige sygdomme og skader ved at erstatte beskadigede eller døde celler. Læs her om vores anbefalinger om forskellige af de teknologier og metoder, der bliver brugt i forskningen.