Der er mange etiske hensyn på spil i diskussionen af, hvordan vi bedst forvalter jordens ressourcer, når vi ønsker et liv med adgang til fødevarer, energi og ren luft at ånde i. Det er også særligt relevant i forhold til samfundets hurtigt voksende teknologiske udvikling, som muliggør nye aspekter af denne forvaltning. Vi har i Rådet undersøgt og taget stilling til, hvordan vi bedst håndterer flere aktuelle kriser som klimakrisen, fødevarekrisen og energikrisen. Her kan du læse om vores stillingtagen til de etiske hensyn og finde bidrag fra eksperter i vores redegørelser, baggrundstekster og udtalelser m.m.
Etiske spørgsmål griber ind i alle menneskers liv og er noget vi alle bør tage stilling til. Men man finder sjældent enkle eller entydige svar på spørgsmålene, og en søgen efter etiske retningslinjer finder man derfor bedst i dialog med andre. Vi har her samlet udgivelser og tekster, der handler om etik og som giver eksempler på nogle af de diskussioner, som anvendelsen af nye bioteknologier kan føre med sig.
Vi har spurgt Jacob Birkler, som er filosof og formand for Det Etiske Råd og Thomas Ploug, som er professor mso i filosofi ved Aalborg Universitet, København, hvor mange af de informationer om generne, der kan komme som tilfældighedsfund ved genom-undersøgelser, de synes, man skal tilbydes.
Forskning i stamceller berører de første faser af livet; nemlig befrugtede æg og udifferentierede celler. Stamcelleforskningen gør det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der for blot få år siden virkede som helt urealistisk science fiction. Stamceller er særlige celler, der har evnen til at udvikle sig til forskellige celletyper i kroppen. Stamceller har stor betydning inden for medicinsk forskning, da de har potentiale til at blive brugt til behandling af forskellige sygdomme og skader ved at erstatte beskadigede eller døde celler. Læs her om vores anbefalinger om forskellige af de teknologier og metoder, der bliver brugt i forskningen.
Her kan du læse om, hvad stamcelleforskning egentlig er for noget. Find tekster, der beskriver hvilke typer af stamceller, der findes, hvilke typer af stamceller, der giver etiske problemer – og hvorfor – og hvad stamcelleforskning kan bruges til.
Vi har spurgt lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen og lektor i bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Mickey Gjerris, hvad de siger til det ofte hørte synspunkt at bioenergi er etisk problematisk, fordi de laver "mad til mennesker" om til "mad til biler".
Mendel forslog, at der skal to gener – et gen-par – til at bestemme et karaktertræk.
Mennesket har altid betragtet sig selv som noget særligt i forhold til alle andre arter, fordi vi i modsætning til dem har fornuft, frihed og evnen til at vælge mellem godt og ondt.
Poul Hyttel er professor ved Københavns Universitet og forsker i stamceller. I videoen fortæller han om, hvordan man kan udtage en hudprøve fra en patient med arvelig demens, afspecialisere hudens bindevævsceller til iPS-celler – dvs. "spole dem tilbage" til et stadium så de minder om celler i det tidlige embryon – korrigere iPS-cellerne for den arvelige fejl og derefter specialisere dem til neurale celler, som kan injiceres tilbage ind i patientens hjerne.
Siden Yamanakas forskerhold opdagede, at det var muligt at reprogrammere somatiske celler til inducerede pluripotente stamceller (iPSC'er), ved at overudtrykke kun fire pluripotensgener, er der blevet forsket intensivt i at forbedre metoden og ikke mindst dens effektivitet
Det første humane genom blev kortlagt i 2003, det havde taget 13 år og kostet over $3 mia. US-dollars at frembringe. I dag kan et genom kortlægges på få dage til en pris på under $1.000 US-dollars. Derfor kortlægges der i dag genomer som aldrig før. Teknikken ventes i de kommende år at forbedre hospitalernes diagnostik af patienter med tegn på arvelig sygdom, og forskerne er allerede i fuld gang med at udnytte de nye muligheder. Ved at kunne søge i hele patientens genom vil man have bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom hos flere patienter, men samtidig vil man uundgåeligt finde en række mutationer, hvis betydning for fremtidig sygdom er usikker. Hvornår bør lægerne informere patienterne om disse?
Her finder du introducerende tekster om, hvordan man kan arbejde med etiske spørgsmål. Brug teksterne til at understøtte debatterne om de nye bio- og genteknologier, vi også har udgivet materiale om.
Jens Zimmer Rasmussens kimæreforskning går ud på at flytte nogle enkelte menneskelige celler til hjernen på en rotte for at se, hvordan de fungerer dér. Men man arbejder på at flytte endnu flere celler eller hele organer mellem mennesker og dyr.