Det Etiske Råd anbefalede den 25. april, at danskerne bør ændre kostvaner for at mindske deres bidrag til den globale opvarmning. Forslaget har skabt meget debat og er blevet mødt med både tilslutning og kritik. Da Rådet er sat i verden for at skabe debat om vigtige etiske spørgsmål, kan det kun glæde os. Vi er dog uenige i den kritik, der går på, at dette er et politisk, ikke et etisk spørgsmål. For klimaforandringerne vil skade andre alvorligt, og derfor udgør de måske vor tids største etiske problem
Rådet præsenterede tirsdag d. 3. maj 2016 sin rapport om etisk forbrug af klimabelastende fødevarer. Her kan du se video fra debatmødet på Christiansborg.
Det nye gen-værktøj CRISPR gør det muligt at fjerne arvelige sygdomme og at ændre på generne hos kommende mennesker. Det Etiske Råd mener ikke, det er forsvarligt at tillade den nye genteknologi i Danmark. Kinesere har netop gennemført forsøg på meget tidlige menneskefostre.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Der er mange etiske hensyn på spil i diskussionen af, hvordan vi bedst forvalter jordens ressourcer, når vi ønsker et liv med adgang til fødevarer, energi og ren luft at ånde i. Det er også særligt relevant i forhold til samfundets hurtigt voksende teknologiske udvikling, som muliggør nye aspekter af denne forvaltning. Vi har i Rådet undersøgt og taget stilling til, hvordan vi bedst håndterer flere aktuelle kriser som klimakrisen, fødevarekrisen og energikrisen. Her kan du læse om vores stillingtagen til de etiske hensyn og finde bidrag fra eksperter i vores redegørelser, baggrundstekster og udtalelser m.m.
Etiske spørgsmål griber ind i alle menneskers liv og er noget vi alle bør tage stilling til. Men man finder sjældent enkle eller entydige svar på spørgsmålene, og en søgen efter etiske retningslinjer finder man derfor bedst i dialog med andre. Vi har her samlet udgivelser og tekster, der handler om etik og som giver eksempler på nogle af de diskussioner, som anvendelsen af nye bioteknologier kan føre med sig.
Forskning i stamceller berører de første faser af livet; nemlig befrugtede æg og udifferentierede celler. Stamcelleforskningen gør det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der for blot få år siden virkede som helt urealistisk science fiction. Stamceller er særlige celler, der har evnen til at udvikle sig til forskellige celletyper i kroppen. Stamceller har stor betydning inden for medicinsk forskning, da de har potentiale til at blive brugt til behandling af forskellige sygdomme og skader ved at erstatte beskadigede eller døde celler. Læs her om vores anbefalinger om forskellige af de teknologier og metoder, der bliver brugt i forskningen.
Her kan du læse om, hvad stamcelleforskning egentlig er for noget. Find tekster, der beskriver hvilke typer af stamceller, der findes, hvilke typer af stamceller, der giver etiske problemer – og hvorfor – og hvad stamcelleforskning kan bruges til.
Vi har spurgt Jacob Birkler, som er filosof og formand for Det Etiske Råd og Thomas Ploug, som er professor mso i filosofi ved Aalborg Universitet, København, hvor mange af de informationer om generne, der kan komme som tilfældighedsfund ved genom-undersøgelser, de synes, man skal tilbydes.
Vi har spurgt lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen og lektor i bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Mickey Gjerris, hvad de siger til det ofte hørte synspunkt at bioenergi er etisk problematisk, fordi de laver "mad til mennesker" om til "mad til biler".
Genmodificering kan anvendes til at behandle sygdomme og måske på sigt genetisk ”forbedre” mennesker. Her kan du læse om en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, som kom frem i 2012 og har gjort det nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne. Det giver både fordele og ukendte risici og rejser dermed en masse etiske dilemmaer. Materialet beskriver udviklingen af genteknologi frem til CRISPR, forklarer hvordan teknikken virker og indeholder interviews med en genforsker og to sæt filosoffer, som er uenige om, hvor grænserne for anvendelse af den nye teknik skal sættes.
Det første humane genom blev kortlagt i 2003, det havde taget 13 år og kostet over $3 mia. US-dollars at frembringe. I dag kan et genom kortlægges på få dage til en pris på under $1.000 US-dollars. Derfor kortlægges der i dag genomer som aldrig før. Teknikken ventes i de kommende år at forbedre hospitalernes diagnostik af patienter med tegn på arvelig sygdom, og forskerne er allerede i fuld gang med at udnytte de nye muligheder. Ved at kunne søge i hele patientens genom vil man have bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom hos flere patienter, men samtidig vil man uundgåeligt finde en række mutationer, hvis betydning for fremtidig sygdom er usikker. Hvornår bør lægerne informere patienterne om disse?
Her finder du introducerende tekster om, hvordan man kan arbejde med etiske spørgsmål. Brug teksterne til at understøtte debatterne om de nye bio- og genteknologier, vi også har udgivet materiale om.
Mendel forslog, at der skal to gener – et gen-par – til at bestemme et karaktertræk.