Det Etiske Råd inviterede til debat om nudging og folkesundhed torsdag d. 19. maj med tidligere rådgiver for Barack Obama, professor Cass R. Sunstein, der beskrives som en af opfinderne af begrebet 'nudging'. Se interviews fra dagen her på siden.
Det Etiske Råd har set nærmere på de etiske dimensioner i blandt andet myndighedernes indkaldelse til screeningsprogrammer. De fleste danskere er glade for myndighedernes arbejde med forebyggelse, og de fleste ved også, hvad der skal til for at leve sundt. Alligevel bliver stadig flere overvægtige, mange vil ikke droppe smøgerne, og for nylig kunne Sundhedsstyrelsen med ærgrelse konstatere, at unge piger nu drikker lige så meget som drengene. De 25% fattigste danskere lever ti år kortere end de 25% rigeste.
Anders fortæller om sin oplevelse med at få tilbudt genetisk kortlægning
I 2020 blev verden ramt af en pandemi med coronavirus, som har sat de fleste lande i alarmberedskab. Coronakrisen er dog ikke kun en verdenshistorisk sundhedskrise eller en økonomisk krise, men også en etisk situation, der handler om hvem vi er og hvad det vil sige at bebo det samme samfund. Der er væsentlige etiske dilemmaer at diskutere, og her præsenterer vi Det Etiske Råds bidrag til debatten om COVID-19 og etik. Etisk modnede beslutningsprocesser kan kritiseres for at være for langsomme. Under COVID-19 har der været brug for beslutninger der er hurtige. Etikken bliver dog nødt til at være et bærende element i de medicinske og politiske beslutninger, hvis vi ikke skal risikere at fortryde de valg, der bliver truffet undervejs.
Siden Det Etiske Råds fødsel i 1988 er Rådets berøringsflader og indflydelse ekspanderet i takt med samfundets teknologiske udvikling. Her kan du læse om historien, baggrunden og formålet med Etisk Råd.
Herunder kan du finde supplerende opgaver til kapitel 4 om ”Det gennemsigtige menneske”.
I de sidste årtier er forskningen i menneskers gener gået stærkt, og i 2003 blev forskere fra hele verden endelig færdige med et meget stort projekt: Kortlægningen af det menneskelige genom. Det havde taget 13 år og kostet over $3 mia. US-dollars at frembringe. I dag tælles tiden, det tager at kortlægge et menneskes genom, i dage eller timer, og prisen er nede på under $1.000 US-dollars. Derfor kortlægges der i dag genomer som aldrig før.
Om sundhed, skønhed og selvværd. Det Etiske Råd lægger med dette materiale op til en debat om kroppens betydning for unge og deres udvikling. Kropumulig! er et undervisningsmateriale, der handler om unges forhold til kroppen og den betydning, som kroppen har for unges identitet. I kan i klassen bruge materialet som diskussionsoplæg, eller som inspiration til projektopgaver eller tværfaglige forløb.
Mendels genetik kan ikke alene forklare menneskets sundhed og adfærd.
Hvad sker der, hvis man blander en ufarlig og levende bakterie med en sygdomsfremkaldende men død bakterie?
Hvordan kommer DNA-koden ud af cellekernen?
Den såkaldte CRISPR-teknik, der er blevet ekstremt populær siden opdagelsen i 2012, anses som en revolution. Teknikken gør det muligt langt nemmere og billigere end hidtil at klippe i, udskifte og tilføje gener i mennesker. Forskerne mener, at vi er tæt på at kunne reparere defekte gener hos mennesker – og måske at skifte normale gener ud med “super”-gener. Læs her hvad teknikken går ud på.
Selv om DNA hele tiden viderefører genetisk information, så spiller det alligevel en passiv rolle. Det er de proteiner, som DNA koder for, der rent faktisk udfører de myriader af cellereaktioner, som bestemmer "liv".