I de sidste årtier er forskningen i menneskers gener gået stærkt, og i 2003 blev forskere fra hele verden endelig færdige med et meget stort projekt: Kortlægningen af det menneskelige genom. Det havde taget 13 år og kostet over $3 mia. US-dollars at frembringe. I dag tælles tiden, det tager at kortlægge et menneskes genom, i dage eller timer, og prisen er nede på under $1.000 US-dollars. Derfor kortlægges der i dag genomer som aldrig før.
Om sundhed, skønhed og selvværd. Det Etiske Råd lægger med dette materiale op til en debat om kroppens betydning for unge og deres udvikling. Kropumulig! er et undervisningsmateriale, der handler om unges forhold til kroppen og den betydning, som kroppen har for unges identitet. I kan i klassen bruge materialet som diskussionsoplæg, eller som inspiration til projektopgaver eller tværfaglige forløb.
Siden Det Etiske Råds fødsel i 1988 er Rådets berøringsflader og indflydelse ekspanderet i takt med samfundets teknologiske udvikling. Her kan du læse om historien, baggrunden og formålet med Etisk Råd.
Mendels genetik kan ikke alene forklare menneskets sundhed og adfærd.
Hvad sker der, hvis man blander en ufarlig og levende bakterie med en sygdomsfremkaldende men død bakterie?
Den såkaldte CRISPR-teknik, der er blevet ekstremt populær siden opdagelsen i 2012, anses som en revolution. Teknikken gør det muligt langt nemmere og billigere end hidtil at klippe i, udskifte og tilføje gener i mennesker. Forskerne mener, at vi er tæt på at kunne reparere defekte gener hos mennesker – og måske at skifte normale gener ud med “super”-gener. Læs her hvad teknikken går ud på.
Selv om DNA hele tiden viderefører genetisk information, så spiller det alligevel en passiv rolle. Det er de proteiner, som DNA koder for, der rent faktisk udfører de myriader af cellereaktioner, som bestemmer "liv".
Undervisningsmateriale om brug af gene drives – en teknik inden for genteknologien – der gør det muligt at ændre permanent på arveanlæggene i dyr og planter. Ved at sætte eksemplarer modificeret med gene drives ud i naturen kan vi måske snart udrydde arter, vi ikke kan bekæmpe effektivt i dag.
Hvordan kommer DNA-koden ud af cellekernen?
Én ting er at have en etisk holdning til de nye bioteknologier. Noget andet er at lovgive om dem. Det sidste er politikernes opgave. Men der er forskellige meninger om teknologierne, så hvilke holdninger skal de lovgive ud fra: Deres personlige holdninger, partiets holdning eller samfundets holdning? Eller kan de måske bare lade folk bestemme selv?
Her kan du læse om, hvad kimærer er for noget, og hvordan det giver mulighed for at blande celler og organer fra dyr og mennesker. Spørgsmålet er jo, om man på den måde kan komme til at fremstille individer, som går på tværs af dyr og mennesker.
Cellers differentiering - uspecialiserede cellers udvikling mod at blive til mere specialiserede celler som fx leverceller, nerveceller eller hudceller - er baseret på ændringer i genernes funktion.
Alle levende organismer består af celler, der er små levende enheder afgrænset af en membran fra omverdenen.