Poul Hyttel er professor ved Københavns Universitet og forsker i stamceller. I videoen fortæller han om, hvordan man kan udtage en hudprøve fra en patient med arvelig demens, afspecialisere hudens bindevævsceller til iPS-celler – dvs. "spole dem tilbage" til et stadium så de minder om celler i det tidlige embryon – korrigere iPS-cellerne for den arvelige fejl og derefter specialisere dem til neurale celler, som kan injiceres tilbage ind i patientens hjerne.
Siden Yamanakas forskerhold opdagede, at det var muligt at reprogrammere somatiske celler til inducerede pluripotente stamceller (iPSC'er), ved at overudtrykke kun fire pluripotensgener, er der blevet forsket intensivt i at forbedre metoden og ikke mindst dens effektivitet
Mennesket har altid betragtet sig selv som noget særligt i forhold til alle andre arter, fordi vi i modsætning til dem har fornuft, frihed og evnen til at vælge mellem godt og ondt.
Jens Zimmer Rasmussens kimæreforskning går ud på at flytte nogle enkelte menneskelige celler til hjernen på en rotte for at se, hvordan de fungerer dér. Men man arbejder på at flytte endnu flere celler eller hele organer mellem mennesker og dyr.
Forebyggelse handler om at forhindre sygdom, opspore risikofaktorer tidligt og skabe rammerne for et sundt og langt liv. Når sundhedsvæsenet og myndighederne griber opsøgende ind i borgernes liv, opstår der dog væsentlige etiske spørgsmål, knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes sundhed, på den anden side deres selvbestemmelse.
Kloning betyder, at en organisme skabes som en kopi af en anden i stedet for en blanding af arvemassen fra en æg- og en sædcelle. Mange kender historien om fåret Dolly, der revolutionerede vores forståelse af, hvordan liv starter. Dolly blev skabt med en teknik, man kalder kernetransplantation, som kan anvendes til reproduktiv og terapeutisk kloning. Dolly var således ikke datter af sin mor, men klon af sin mor. De etiske dilemmaer forbundet med kloning handler blandt andet om, hvornår man kan tale om, at menneskeligt liv opstår. Læs mere om teknikkerne og dilemmaerne her på siden.
Præimplantations genetisk diagnostik (forkortet PGD) er en teknik, hvor man kan undersøge det befrugtede æg, inden det sættes op i kvindens livmoder. Man kan sige, det er en form for ægsorteringsbehandling. Før man bruger denne teknik, der gør det muligt at til- og fravælge børn ud fra bestemte kriterier, skal man nøje overveje de etiske aspekter.
Der bliver i disse år vendt op og ned på vores traditionelle opfattelser af, hvordan levende væsener kan blive til. Blandt andet som led i stamcelleforskningen bliver det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der blot for få år siden virkede som helt urealistisk science fiction.
Her kan du læse om, hvad kimærer er for noget, og hvordan det giver mulighed for at blande celler og organer fra dyr og mennesker. Spørgsmålet er jo, om man på den måde kan komme til at fremstille individer, som går på tværs af dyr og mennesker.
I dette afsnit kan du læse om nogle af de etiske problemer, der er ved genom-undersøgelser. Det handler om informeret samtykke og retten til viden og til ikke-viden.
Læs om forskellige synspunkter og etiske dilemmaer, som følger af nye muligheder for at redigere i vores gener. Interviewet er en oversættelse fra et interview bragt i canadisk tv, 3. december 2015.
Den nye viden om generne vil efter mange forskeres mening åbne helt nye muligheder for at behandle mennesker for sygdomme, der indtil nu har været svære eller umulige at gøre noget ved.
Jens Zimmer Rasmussen arbejder på Syddansk Universitet i Odense. Han har blandt andet forsket i, hvordan menneskelige hjerneceller udvikler sig, når de bliver overført til rotter.
I mange sammenhænge hører man det argument i diskussioner, at noget er forkert, fordi det er ’unaturligt’. Historisk er argumentet brugt imod alt fra homoseksuelle forhold til brug af diverse sygdomsbehandlinger som fx kunstig befrugtning. På fødevareområdet lægges der stor vægt på, om fødevarer er naturlige. I de fleste situationer er det imidlertid ret uklart, hvordan man skal forstå ’det naturlige’ og hvad der gør noget ’unaturligt’. Det er desuden uklart, hvorfor noget er forkert, fordi det kan ses som unaturligt.
Her lærer du om betydningen af, at de genetiske byggesten i alle levende organismer er stort set ens.
Her kan du læse om nogle af de temaer, der er på spil, når man fx bruger sundhedswearables og apps på mobilen til at måle og opsamle data om sin sundhed. Hvordan er det nu med beskyttelsen af dit privatliv? Hvad betyder 'retten til privatliv' egentlig?
Se med, når læger, vordende forældre og medlemmer af Det Etiske Råd stiller skarpt på fosterdiagnostik og etik.<br>