Fosterdiagnostik er en teknik, som gør det muligt at undersøge fostret for forskellige sygdomme og misdannelser, mens det stadig befinder sig i en kvindes livmoder. Man kan også fastslå, hvilket køn fostret har. I løbet af nogle år udvikles der antagelig nye metoder til fosterdiagnostik, så den gravide kvinde kan få en lang række af informationer om fostret, inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge. Fosterdiagnostik stiller derved skarpt på spørgsmålet, om vi nu også skal bruge den teknik, der er til rådighed, da beslutninger om fosterdiagnostik og abort kan være afgørende for, hvordan vi opfatter os selv og vores samfund, også i andre sammenhænge.
Når en kvinde indvilger i at blive gravid med det formål, at hun skal føde et barn, som hun overdrager til andre ved fødslen, taler man om surrogatmoderskab (eller rugemoderskab). Ofte benyttes rugemødre fra lande, hvor kvinder lever i fattigdom. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst imødekommer samfundets barnløse og samtidig sikrer, at fattige og sårbare mennesker i andre lande ikke udnyttes, og at værdier, som er vigtige for os, ikke ofres.
Næste klik sender dig ind i cellekernen, hvor du kan lære om DNA og kromosomer. Cellens DNA er opbygget af 4 basepar, og baseparrenes rækkefølge danner en form for informationskode, der styrer, hvordan cellerne fungerer. Og da alt, hvad organismer gør, sker, fordi cellerne gør noget, danner baserækkefølgen altså fundamentet for, hvordan du og andre organismer udvikles. Cellens "aflæsning" af DNAet sker dog i vekselvirkning med miljøet. Alle levende væsner består af celler, der indeholder kromosomer, og her kan du også læse om, hvordan celler deler sig.
Kimærer produceres ved at sætte celler fra én organisme over i en anden organisme. Det kan for eksempel være fra et dyr til et menneske eller fra et menneske til et dyr.
En levercelle har ikke de samme biokemiske opgaver som en nervecelle. Men hvordan finder den ud af, hvad den skal lave?
En normal udvikling kræver interessant nok, at nogle af de sunde celler bliver slået ihjel via en proces, der kaldes "apoptose" (programmeret celledød).
Vejledningen er udarbejdet af lærere i relevante fag til brug af temaet om "Udryddelse af skadelige organismer med genteknologi" i undervisningen. Materialet er velegnet til brug i fagene: Biologi, bioteknologi, filosofi, religion og engelsk; sidste fag nok primært i forbindelse med tværfaglige forløb med de øvrige fag.
Mutationer er ændringer i den genetiske information.
Livestreamingen starter 18 minutter inde i videoen.
Etik drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider og som samfund. Etik er altså styrende for en del af vores handlinger. Derfor kan det måske umiddelbart undre, at de fleste formentlig ikke har tænkt nærmere over, hvad etik er.
Her kan du møde tre forskere, der arbejder med sundhedswearables. Og du kan møde Benjamin, som har været med i et forsøg, hvor han skulle bruge mobilen til at måle og opsamle data om sin daglige aktivitet.
Det Etiske Råd har modtaget ”the draft Additional Protocol to the Convention on Human Rights and Biomedicine concerning the protection of human rights and dignity of persons with mental disorders with regard to involuntary placement and involuntary treatment” fra Europarådets Committee on Bioethics (DH-BIO).
Skal vi bruge CRISPR og gene drives til fjernelse af uønskede arter? Se video fra debatdagen, hvor 1.700 gymnasieelever fra hele landet deltog på Roskilde Gymnasium og via live-stream.
Se video fra rådets temamøde i marts 2018, hvor en række oplægsholdere var inviteret til at tale om visionen for brug af digitale data i sundhedsvæsenet, risici for at data anvendes på måder, der skader personen de stammer fra, etiske problemer ved tab af privathed og frihed og redskaber til at sikre mod etisk problematisk brug af data.
Der sker i disse år en intensivering af forskeres indsamling af og adgang til danskernes sundhedsoplysninger og biologiske materiale. Vi sætter denne udvikling til debat, og du kan her læse om vores stillingtagen til forskning i sundhedsdata og indsamling af sundhedsoplysninger.
Her på siden kan du orientere dig i tekster målrettet grundskolens ældste klassetrin eller gymnasieskolen.
Cyborgs er en sammensmeltning af menneske og maskine. Man forsker i at udvikle maskiner, som kan erstatte manglende funktioner i kroppen, for eksempel ved at skabe en kunstig hånd