Tænk hvis man ved hjælp af gene drives kunne bekæmpe nogle af de skadelige organismer, mennesket ikke formår at bekæmpe effektivt i dag. Skadelige organismer, der er årsag til vidtrækkende og alvorlige problemer i form af dødsfald og sygdom blandt mennesker og dyr, tab af fødevarer, fortrængning af natur, tab af store pengesummer og arbejdskraft, og forureningsproblemer som følge af brugen af fx ukrudtsmidler og rottegift.
Thomas Didion er genetiker og ansat på virksomheden DLF Trifolium, en internationalt førende producent af græsfrø, hvor man forsker i forædling af græs.
Vi har spurgt Jacob Birkler, som er filosof og formand for Det Etiske Råd og Thomas Ploug, som er professor mso i filosofi ved Aalborg Universitet, København, hvor mange af de informationer om generne, der kan komme som tilfældighedsfund ved genom-undersøgelser, de synes, man skal tilbydes.
DNA har overraskende nok en masse områder, der ikke koder for noget. Faktisk mener man, at det kun er omkring 1,5% af det menneskelige DNA, der koder for proteiner.
Generne arbejder ikke hele tiden.
Her kan du læse om, hvad kloning egentlig er for noget, hvilke fremtidsmuligheder, kloning kan give, og om hvorfor det i Danmark ikke er lovligt at klone mennesker.
Der er i hele verden er stor uenighed om, hvorvidt det er etisk acceptabelt at lave såkaldt terapeutisk kloning, hvor man skaber embryonale stamceller ved hjælp af kernetransplantation.
I de seneste år er et nyt forskningsfelt opstået i relation til stamcelleforskningen, nemlig at bruge stamcelleteknologien til at dyrke kød ved at få dyrestamceller til at specialisere sig til klumper af kød.
Vi har spurgt etikerne Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen om, hvorvidt stamcellekød vil være en god løsning på de problemer, vores kødspisning giver anledning til. Det ser de meget forskelligt på, og de benytter sig af forskellige former for etisk argumentation
Det Etiske Råd og Det Nationale Sorgcenter inviterer i 2018 til en livsnødvendig samtale om døden! Vi har allerede besøgt en række byer og flere debatter er i støbeskeen. Vi har i januar 2018 præsenteret en ny temahjemmeside under navnet Etik ved livets afslutning. Her kan du blandt andet læse rådets tekster, og du kan høre forskellige mennesker fortælle om deres perspektiver på og erfaringer med spørgsmål omkring livets sidste del. Materialet henvender sig både til professionelle, der gennem deres arbejde med sundhed og omsorg kommer i berøring med etiske spørgsmål ved livets afslutning, og det henvender sig til patienter og pårørende, der har alvorlig sygdom inde på livet.
Interview med Ronald Arkin, der er robotforsker og professor ved Georgia Institute of Technology. I interviewet fortæller han om robotadfærd og menneskers forhold til robotter. Ronald Arkin er optaget af, at vi behandler humanoide robotter som partnere og ikke som slaver. Han mener nemlig, at vores adfærd over for menneskelignende robotter vil smitte af på vores adfærd over for mennesker.
Rådet består af 17 medlemmer, der bliver udpeget for en 3-årig periode. Medlemmer kan genbeskikkes for yderligere 3 år og kan derfor højst være medlem i 6 år. Medlemmerne er en blanding af fag- og lægpersoner. 9 medlemmer bliver udpeget af Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd og 8 medlemmer bliver udpeget af fire ministerier (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet). Her kan du se, hvem der er medlem og finde mere information om de enkelte medlemmer.
Her kan du hente og læse årsrapporter og årsberetninger fra Det Etiske Råd.
Her finder du supplerende tekster og materiale til kapitel 3 i undervisningshæftet "Det gennemsigtige menneske".
Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille demi et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.
Der forskes intensivt i teknologi til at lave biobrændstof af planter, der kan erstatte den benzin og diesel, vi fylder på bilerne og dermed begrænse udledningen af CO2 fra vores transport. I dette kapitel kan du læse, hvordan man laver en plante om til flydende brændstof.