Vi har spurgt Jacob Birkler, som er filosof og formand for Det Etiske Råd og Thomas Ploug, som er professor mso i filosofi ved Aalborg Universitet, København, hvor mange af de informationer om generne, der kan komme som tilfældighedsfund ved genom-undersøgelser, de synes, man skal tilbydes.
Det Etiske Råd og Det Nationale Sorgcenter inviterer i 2018 til en livsnødvendig samtale om døden! Vi har allerede besøgt en række byer og flere debatter er i støbeskeen. Vi har i januar 2018 præsenteret en ny temahjemmeside under navnet Etik ved livets afslutning. Her kan du blandt andet læse rådets tekster, og du kan høre forskellige mennesker fortælle om deres perspektiver på og erfaringer med spørgsmål omkring livets sidste del. Materialet henvender sig både til professionelle, der gennem deres arbejde med sundhed og omsorg kommer i berøring med etiske spørgsmål ved livets afslutning, og det henvender sig til patienter og pårørende, der har alvorlig sygdom inde på livet.
Interview med Ronald Arkin, der er robotforsker og professor ved Georgia Institute of Technology. I interviewet fortæller han om robotadfærd og menneskers forhold til robotter. Ronald Arkin er optaget af, at vi behandler humanoide robotter som partnere og ikke som slaver. Han mener nemlig, at vores adfærd over for menneskelignende robotter vil smitte af på vores adfærd over for mennesker.
Meget er på spil i forvaltningen af vores sundhedsvæsen: hvilke behandlinger skal man f.eks. tilbyde patienter, og hvordan bør man i det hele taget prioritere behandlingstilbuddene, når der er begrænsede økonomiske ressourcer? Et af sundhedsvæsenets vigtige formål er at tilbyde en effektiv og faglig korrekt behandling. At leve op til dette formål må dog ikke stå i modsætning til en omsorgsfuld behandling. Vi har taget stilling til flere etiske dilemmaer, som du her kan læse om i redegørelser, antologier og udtalelser.
Her finder du supplerende tekster og materiale til kapitel 3 i undervisningshæftet "Det gennemsigtige menneske".
Der forskes intensivt i teknologi til at lave biobrændstof af planter, der kan erstatte den benzin og diesel, vi fylder på bilerne og dermed begrænse udledningen af CO2 fra vores transport. I dette kapitel kan du læse, hvordan man laver en plante om til flydende brændstof.
Er det “unaturligt” at bruge genmodifikation til at ændre på de planter, vi bruger til fødevarer – og hvad betyder det rent etisk? Eller er det vigtigere at se på, om genmodificerede afgrøder (GMO) kan bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer, såsom global opvarmning?
Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille demi et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.
Uanset om du klikker på mennesket, dyret eller planten vil du komme til en beskrivelse af cellerne, alle levende væsners byggesten. Så selvom der er stor forskel på fx dig og din kat eller hund, eller på hvaler og violer, er disse forskelle allerede sværere at få øje på, når man ser på cellerne, de alle er opbygget af. Her kan du se, hvordan alle levende organismer er opbygget af celler og hvordan alt, hvad organismen gør, sker fordi cellerne gør noget - for eksempel som reaktion på en påvirkning ude fra. Den enkelte celle er ikke afgørende for, at vores krop fungerer. Der dør hele tiden celler, og nye celler dannes. Men alle de forskellige typer af celler er afgørende for, at vi fungerer, som vi skal. Hvilke celletyper, en bestemt organisme har, afspejler dens specifikke levemåde.
Alt om DNA er det mest omfattende interaktive materiale på dansk om DNA, gener og arvelighed. Her kan du dykke ned i de fire underemner: klassisk genetik, molekylerne i genetikken, genetisk organisering og kontrol samt planters genetik og reproduktion
Hvordan udvikle nye afgrøder, der lever op til de mange krav, der blev omtalt i det foregående afsnit: Afgrøder der på den ene side kan bidrage til at løse vigtige samfundsproblemer som klimaforandringerne; på den anden side kan gøre det på en måde, der ikke frembringer eller forstærker sundheds- og miljørisici i fødevareproduktionen – og meget gerne tvært imod? Og som derudover skal være kommercielt interessante, dvs. de skal kunne konkurrere på pris og kvalitet.
Nogle gange opstår der spontant nye egenskaber i en art. Og nogle gange klarer de nye individer sig bedre end de oprindelige.
Mendels love kan overføres til mennesker.
Ét gen koder for ét protein.
Princippet om informeret samtykke blev indført i sundhedsvæsenet midt i det 20. århundrede. Det betyder, at patienten skal have alle informationer om den behandling, lægen vil tilbyde, og som skal give samtykke til at modtage den. Tidligere var det suverænt lægen, der ud fra sin medicinske bedømmelse af, hvad der var i patientens bedste interesse, besluttede behandlingen. Det nye princip anerkendte patienten som et individ med egne mål og planer for livet, med værdier og holdninger, som skal respekteres. Princippet er i dag helt grundlæggende i sundhedsvæsenet, men når det gælder tilfældighedsfund fra genom-undersøgelser, er det ikke entydigt, hvordan det bedst respekteres.