Den genetiske kode er universel. Og hvor utroligt det end lyder, så kan man bruge bakterier til at lave forsøg, der også fortæller noget om funktioner hos mennesket.
Alt om DNA er det mest omfattende interaktive materiale på dansk om DNA, gener og arvelighed. Her kan du dykke ned i de fire underemner: klassisk genetik, molekylerne i genetikken, genetisk organisering og kontrol samt planters genetik og reproduktion
Kroppens evne til at forny væv, hvis vi fx kommer til skade, beror på, at vi har depoter af stamceller. Stamcellerne kan dog kun reparere mindre skader i kroppen og derfor forsker man i at frembringe stamceller, der kan supplere vores medfødte evner til regeneration.
Man bruger forskellige betegnelser for den slags kød. Nogle kalder det stamcellekød, hvilket er en hentydning til at kødet er dannet ud fra særlige stamceller. Andre kalder det in vitro-kød
Princippet om informeret samtykke blev indført i sundhedsvæsenet midt i det 20. århundrede. Det betyder, at patienten skal have alle informationer om den behandling, lægen vil tilbyde, og som skal give samtykke til at modtage den. Tidligere var det suverænt lægen, der ud fra sin medicinske bedømmelse af, hvad der var i patientens bedste interesse, besluttede behandlingen. Det nye princip anerkendte patienten som et individ med egne mål og planer for livet, med værdier og holdninger, som skal respekteres. Princippet er i dag helt grundlæggende i sundhedsvæsenet, men når det gælder tilfældighedsfund fra genom-undersøgelser, er det ikke entydigt, hvordan det bedst respekteres.
Kimæreforskning er et nyt område, som er opstået efter opdagelsen af, at den biologiske opbygning af biologiske organismer har store fællestræk.
De love, der regulerer feltet omkring aktiv og passiv dødshjælp skal findes i flere forskellige love: straffeloven og sundhedsloven.
Ved en høring den. 8. april 2021 om nye planteforædlingsteknikker blev der stillet et spørgsmål fra en af høringens øvrige paneldeltagere, June Rebekka Bresson fra NOAH, omhandlende rådets holdning til anvendelsen af nye genteknologier i forbindelse med planteforædling. Herunder kan du læse spørgsmålet og svaret.
Erik fortæller om sin oplevelse med tarmkræftscreening, hvor der blev fundet mistænkelige polypper
Når en læge skal undersøge eller behandle en patient, har lægen pligt til at sikre, at patienten tager stilling til behandlingen på et reflekteret grundlag – der skal bl.a. informeres om risici og ulemper. Sundhedslovens regler om det informerede samtykke gælder i forholdet mellem lægen og patienten og retter sig ikke til sundhedsmyndighederne, når de uopfordret kontakter borgere for at forebygge sygdomme. Der er dog tilbud, som kan ende med at være lige så indgribende. Kravene til sundhedsmyndighedernes information er mere uklare.
Se et interview med en praktiserende læge og en nyrepatient, der diskuterer de dilemmaer, afvejningen mellem aktuelle og kommende patienters behov for behandling udgør.
Se med, når medlemmer af Det Etiske Råd, donorpårørende, hospitalspræst og antropolog går helt tæt på temaet organdonation.
Dette scenarie fokuserer på de pårørendes rolle og inddragelse i forbindelse med indlæggelse af en patient med anoreksi.
Scenariet tager udgangspunkt i en samtale mellem patienten (Mette) og sygeplejersken. Mette vil gerne ud at ryge, men skal først tage sin medicin.
I løbet af de seneste årtier har forestillingen om at gøre mennesket mere perfekt – at rette op på kroppens skavanker og sindets skrøbeligheder – taget fart inden for den medicinske og bioteknologiske forskning. Er der en grænse mellem at reparere og forbedre vores egenskaber? Læs her udtalelser, redegørelser, se film og find undervisningsmateriale om de etiske spørgsmål ved at optimere vores menneskelige egenskaber.
Vi ønsker at sætte fokus på de etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom.
Flere etiske dilemmaer er til debat, når vi taler om abort og fosterdiagnostik. Fx spørgsmålet om, hvornår det er acceptabelt at udføre abort, og hvordan gravide bliver informeret om muligheder og konsekvenser af deres valg. Det er i dag muligt for gravide at få en række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge, og meget tyder på, at gravide i fremtiden kan få endnu flere informationer. Vi følger udviklingen på området og har flere gange taget stilling til anvendelsen af fosterdiagnostik samt adgangen til fri abort. Her finder du aktuelle og tidligere redegørelser og udtalelser om fosterdiagnostik og abort.
Mulighederne for at få hjælp er blevet bedre og mere almindelige, hvis det er svært at blive gravid, og i dag bliver næsten hvert tiende barn født efter brug af assisteret reproduktion. Vi har udgivet flere redegørelser og udtalelser og mm., der diskuterer de etiske dilemmaer, der følger af assisteret reproduktion og de forskellige teknikker, man bruger nu og måske kan bruge i fremtiden.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.