Er det “unaturligt” at bruge genmodifikation til at ændre på de planter, vi bruger til fødevarer – og hvad betyder det rent etisk? Eller er det vigtigere at se på, om genmodificerede afgrøder (GMO) kan bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer, såsom global opvarmning?
Uanset om du klikker på mennesket, dyret eller planten vil du komme til en beskrivelse af cellerne, alle levende væsners byggesten. Så selvom der er stor forskel på fx dig og din kat eller hund, eller på hvaler og violer, er disse forskelle allerede sværere at få øje på, når man ser på cellerne, de alle er opbygget af. Her kan du se, hvordan alle levende organismer er opbygget af celler og hvordan alt, hvad organismen gør, sker fordi cellerne gør noget - for eksempel som reaktion på en påvirkning ude fra. Den enkelte celle er ikke afgørende for, at vores krop fungerer. Der dør hele tiden celler, og nye celler dannes. Men alle de forskellige typer af celler er afgørende for, at vi fungerer, som vi skal. Hvilke celletyper, en bestemt organisme har, afspejler dens specifikke levemåde.
Nogle gange opstår der spontant nye egenskaber i en art. Og nogle gange klarer de nye individer sig bedre end de oprindelige.
Mendels love kan overføres til mennesker.
Ét gen koder for ét protein.
Alt om DNA er det mest omfattende interaktive materiale på dansk om DNA, gener og arvelighed. Her kan du dykke ned i de fire underemner: klassisk genetik, molekylerne i genetikken, genetisk organisering og kontrol samt planters genetik og reproduktion
Hvordan udvikle nye afgrøder, der lever op til de mange krav, der blev omtalt i det foregående afsnit: Afgrøder der på den ene side kan bidrage til at løse vigtige samfundsproblemer som klimaforandringerne; på den anden side kan gøre det på en måde, der ikke frembringer eller forstærker sundheds- og miljørisici i fødevareproduktionen – og meget gerne tvært imod? Og som derudover skal være kommercielt interessante, dvs. de skal kunne konkurrere på pris og kvalitet.
Princippet om informeret samtykke blev indført i sundhedsvæsenet midt i det 20. århundrede. Det betyder, at patienten skal have alle informationer om den behandling, lægen vil tilbyde, og som skal give samtykke til at modtage den. Tidligere var det suverænt lægen, der ud fra sin medicinske bedømmelse af, hvad der var i patientens bedste interesse, besluttede behandlingen. Det nye princip anerkendte patienten som et individ med egne mål og planer for livet, med værdier og holdninger, som skal respekteres. Princippet er i dag helt grundlæggende i sundhedsvæsenet, men når det gælder tilfældighedsfund fra genom-undersøgelser, er det ikke entydigt, hvordan det bedst respekteres.
Kimæreforskning er et nyt område, som er opstået efter opdagelsen af, at den biologiske opbygning af biologiske organismer har store fællestræk.
Den genetiske kode er universel. Og hvor utroligt det end lyder, så kan man bruge bakterier til at lave forsøg, der også fortæller noget om funktioner hos mennesket.
Man bruger forskellige betegnelser for den slags kød. Nogle kalder det stamcellekød, hvilket er en hentydning til at kødet er dannet ud fra særlige stamceller. Andre kalder det in vitro-kød
Kroppens evne til at forny væv, hvis vi fx kommer til skade, beror på, at vi har depoter af stamceller. Stamcellerne kan dog kun reparere mindre skader i kroppen og derfor forsker man i at frembringe stamceller, der kan supplere vores medfødte evner til regeneration.
De love, der regulerer feltet omkring aktiv og passiv dødshjælp skal findes i flere forskellige love: straffeloven og sundhedsloven.
Erik fortæller om sin oplevelse med tarmkræftscreening, hvor der blev fundet mistænkelige polypper
Når en læge skal undersøge eller behandle en patient, har lægen pligt til at sikre, at patienten tager stilling til behandlingen på et reflekteret grundlag – der skal bl.a. informeres om risici og ulemper. Sundhedslovens regler om det informerede samtykke gælder i forholdet mellem lægen og patienten og retter sig ikke til sundhedsmyndighederne, når de uopfordret kontakter borgere for at forebygge sygdomme. Der er dog tilbud, som kan ende med at være lige så indgribende. Kravene til sundhedsmyndighedernes information er mere uklare.
Ved en høring den. 8. april 2021 om nye planteforædlingsteknikker blev der stillet et spørgsmål fra en af høringens øvrige paneldeltagere, June Rebekka Bresson fra NOAH, omhandlende rådets holdning til anvendelsen af nye genteknologier i forbindelse med planteforædling. Herunder kan du læse spørgsmålet og svaret.