Se et interview med en praktiserende læge og en nyrepatient, der diskuterer de dilemmaer, afvejningen mellem aktuelle og kommende patienters behov for behandling udgør.
Dette scenarie fokuserer på de pårørendes rolle og inddragelse i forbindelse med indlæggelse af en patient med anoreksi.
Se med, når medlemmer af Det Etiske Råd, donorpårørende, hospitalspræst og antropolog går helt tæt på temaet organdonation.
Scenariet tager udgangspunkt i en samtale mellem patienten (Mette) og sygeplejersken. Mette vil gerne ud at ryge, men skal først tage sin medicin.
Flere etiske dilemmaer er til debat, når vi taler om abort og fosterdiagnostik. Fx spørgsmålet om, hvornår det er acceptabelt at udføre abort, og hvordan gravide bliver informeret om muligheder og konsekvenser af deres valg. Det er i dag muligt for gravide at få en række informationer om fosteret inden udløbet af grænsen for fri abort i 12. graviditetsuge, og meget tyder på, at gravide i fremtiden kan få endnu flere informationer. Vi følger udviklingen på området og har flere gange taget stilling til anvendelsen af fosterdiagnostik samt adgangen til fri abort. Her finder du aktuelle og tidligere redegørelser og udtalelser om fosterdiagnostik og abort.
Mulighederne for at få hjælp er blevet bedre og mere almindelige, hvis det er svært at blive gravid, og i dag bliver næsten hvert tiende barn født efter brug af assisteret reproduktion. Vi har udgivet flere redegørelser og udtalelser og mm., der diskuterer de etiske dilemmaer, der følger af assisteret reproduktion og de forskellige teknikker, man bruger nu og måske kan bruge i fremtiden.
I løbet af de seneste årtier har forestillingen om at gøre mennesket mere perfekt – at rette op på kroppens skavanker og sindets skrøbeligheder – taget fart inden for den medicinske og bioteknologiske forskning. Er der en grænse mellem at reparere og forbedre vores egenskaber? Læs her udtalelser, redegørelser, se film og find undervisningsmateriale om de etiske spørgsmål ved at optimere vores menneskelige egenskaber.
Vi ønsker at sætte fokus på de etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom.
Her kan du læse hvad cyborgs er for noget og hvor langt man er kommet i forsøgene på at bruge elektronik i dyre- og menneskekroppe. Du kan også læse om de cyborgs, der allerede går rundt iblandt os.
Vi har samlet fire opgaver, som du kan prøve at løse, når du har læst temateksterne.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennem- gang og skriveproces, hvor alle lektioner i de tre fag er inddraget, eller i forbindelse med projektop- gave eller projektforløb i 9.-10. klassetrin eller 1.g i gymnasiet.
Som regel ser afkommet ud til at være en blanding af forældrenes egenskaber.
Nogle egenskaber kan holdes skjult i generationer. Men hvordan kan det lade sig gøre?
Er bananfluer ikke bare drønirriterende? Måske, men bananfluerne var også med til at lægge grundstenen i den moderne genetik.
Et undervisningshæfte, som sætter fokus på unge med psykiske lidelser og de relationer, vi som mennesker indgår i. For en ung med psykisk sygdom kan det nemlig være svært at indgå i de relationer, som andre tager for givet. I materialet møder du flere unge, der har haft psykisk sygdom inde på livet.
DNA-molekylet har form som en snoet stige.
Hvordan bliver DNA-koden oversat, så der dannes lige præcis de proteiner, som den enkelte celle har brug for?