I løbet af de seneste årtier har forestillingen om at gøre mennesket mere perfekt – at rette op på kroppens skavanker og sindets skrøbeligheder – taget fart inden for den medicinske og bioteknologiske forskning. Er der en grænse mellem at reparere og forbedre vores egenskaber? Læs her udtalelser, redegørelser, se film og find undervisningsmateriale om de etiske spørgsmål ved at optimere vores menneskelige egenskaber.
Vi ønsker at sætte fokus på de etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom.
Her kan du læse hvad cyborgs er for noget og hvor langt man er kommet i forsøgene på at bruge elektronik i dyre- og menneskekroppe. Du kan også læse om de cyborgs, der allerede går rundt iblandt os.
Vi har samlet fire opgaver, som du kan prøve at løse, når du har læst temateksterne.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Et undervisningshæfte, som sætter fokus på unge med psykiske lidelser og de relationer, vi som mennesker indgår i. For en ung med psykisk sygdom kan det nemlig være svært at indgå i de relationer, som andre tager for givet. I materialet møder du flere unge, der har haft psykisk sygdom inde på livet.
Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennem- gang og skriveproces, hvor alle lektioner i de tre fag er inddraget, eller i forbindelse med projektop- gave eller projektforløb i 9.-10. klassetrin eller 1.g i gymnasiet.
Som regel ser afkommet ud til at være en blanding af forældrenes egenskaber.
Nogle egenskaber kan holdes skjult i generationer. Men hvordan kan det lade sig gøre?
Er bananfluer ikke bare drønirriterende? Måske, men bananfluerne var også med til at lægge grundstenen i den moderne genetik.
Hvordan bliver DNA-koden oversat, så der dannes lige præcis de proteiner, som den enkelte celle har brug for?
Den genetiske kode må være et sprog, hvor de basale enheder er de fire N-holdige baser: A=Adenin, T=Thymin, C=Cytosin og G=Guanin. Signalerne fra arvemassen til cellens proteinsyntese, i form af transfer-RNA, er sammensat af serier af tre af disse fire baser – de såkaldte codons, der hver koder for en bestemt aminosyre.
Kromosomer findes ikke kun i cellekernen. Der findes en anden type af kromosomer i cellens energi-producerende organer – mitokondrierne.
DNA-molekylet har form som en snoet stige.
Her kan du blandt andet læse om risikovurdering af GM-afgrøder. Mange af de træk ved GMOer, vi finder etisk relevante - såsom nytte, risiko og usikkerhed - varierer i større eller mindre grad fra den ene GM-afgrøde til den anden. Af samme grund følger risikovurderingen af dem en "sag-for-sag"-tilgang. I dette afsnit skal vi se nærmere på to retninger inden for udviklingen af GM-afgrøder, der på hver sin måde sigter på at medvirke til en løsning på klimaudfordringerne. De GM-afgrøder der herved udvikles rummer forskellige potentialer, men forskningen er også stødt på forskellige tekniske udfordringer, og er forbundet med delvist forskellige risici.
Mange forskere ser stamceller som nøglen til at behandle alle de sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. De håber at kunne lære at styre stamcellernes udvikling og få dem til at blive til reservevæv eller -organer til syge mennesker. De mest uspecialiserede celler har størst potentiale, men de tages fra embryoner, og det kan give etiske problemer. Der udvikles dog nu nye måder at frembringe embryonale stamceller ved cellemanipulation.