Se med da vi i samarbejde med Forskningens Døgn havde inviteret til debat om genteknologi og sygdomsbehandling på Køge Gymnasium 27. april 2016.
Raja Chatila er robotforsker og leder af det EU-støttede forskningsprojekt COGNIRON. I interviewet fortæller han om de etiske problemer, man kan støde på, når robotter udfordrer menneskets position som den eneste intelligente art. Vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, udfordres, hvis vi bliver i stand til at konstruere en kognitiv robot, der tænker som et menneske.
Kevin Warwick er professor i kybernetik ved universitetet i Reading. I interviewet fortæller han om sit næste forsøg, hvor et neuroimplantat skal implanteres i hans hjerne. Han håber, at teknologien engang kan muliggøre tankeoverførsler og opgraderinger af den menneskelige hjerne. Mennesker vil blive cyborgs, siger Kevin Warvick, om vi vil det eller ej.
I 2003 afsluttede man 13 års arbejde med at kortlægge det første menneskelig genom. I dag tager det få dage at kortlægge et genom, og forskerne er allerede i gang med at udnytte de nye muligheder. Ved at kunne søge i hele patientens genom har man bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom. Samtidig vil man dog uundgåeligt finde en række mutationer, som man kan være usikker på betydningen af. Læs om vores stillingtagen til genom-undersøgelser og find også udgivelser og andre tekster om genteknologi og genom-undersøgelser.
Det Etiske Råd er et uafhængigt og selvstændigt råd, der har eksisteret siden 1987. Rådet skal rådgive bl.a. Folketinget og offentlige myndigheder og skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer, samt understøtte den etiske samtale i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.
At genmodificere betyder, at man flytter en arvelig egenskab fra en organisme til en anden ved at klippe et gen ud fra arvemassen og indsætte det i den organisme, hvis egenskaber man ønsker at ændre.
Jens Zimmer Rasmussens kimæreforskning går ud på at flytte nogle enkelte menneskelige celler til hjernen på en rotte for at se, hvordan de fungerer dér. Men man arbejder på at flytte endnu flere celler eller hele organer mellem mennesker og dyr.
Her hører du bl.a. om forskellen på DNA i bakterier og højerestående liv. Du starter med munken Gregor Mendel, som udførte forsøg med ærteplanter. Og du hører om Thomas Hunt Morgan, som arbejdede med bananfluer. Du hører om dominante og recessive træk, om de to former for celledeling mitose og meiosen og om mutationer og koblede gener.
En "ordbog" med forklaringer af relevante begreber inden for emnet.
Vi befinder os på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Her har forskerne igennem mange år arbejdet med genetisk modifikation med henblik på at udvikle genterapi.
Men faktisk omfatter genomet al arvemateriale i en organisme – også det dna, der ikke koder for proteiner.
Har bakterier overhovedet noget til fælles med mennesker?
Kønsceller har et sæt kromosomer. Kroppens celler har to sæt.
Der er flere forskellige teknikker, man skal kende til, når man skal fremstille GMO. Læs her om marker assisted selection, kloning af transgen og agrobacterium tumefaciens.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Kimærer er blandingsvæsener, der indeholder celler fra flere organismer.
Læs kapitlerne til "Noget om celler" og løs opgaverne.
Tor Erling Lea forsker i at anvende stamcelleteknologi til at dyrke animalske celler til kød, der egner sig til forbrug