Den genetiske kode må være et sprog, hvor de basale enheder er de fire N-holdige baser: A=Adenin, T=Thymin, C=Cytosin og G=Guanin. Signalerne fra arvemassen til cellens proteinsyntese, i form af transfer-RNA, er sammensat af serier af tre af disse fire baser – de såkaldte codons, der hver koder for en bestemt aminosyre.
Her kan du blandt andet læse om risikovurdering af GM-afgrøder. Mange af de træk ved GMOer, vi finder etisk relevante - såsom nytte, risiko og usikkerhed - varierer i større eller mindre grad fra den ene GM-afgrøde til den anden. Af samme grund følger risikovurderingen af dem en "sag-for-sag"-tilgang. I dette afsnit skal vi se nærmere på to retninger inden for udviklingen af GM-afgrøder, der på hver sin måde sigter på at medvirke til en løsning på klimaudfordringerne. De GM-afgrøder der herved udvikles rummer forskellige potentialer, men forskningen er også stødt på forskellige tekniske udfordringer, og er forbundet med delvist forskellige risici.
Kromosomer findes ikke kun i cellekernen. Der findes en anden type af kromosomer i cellens energi-producerende organer – mitokondrierne.
Mange forskere ser stamceller som nøglen til at behandle alle de sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. De håber at kunne lære at styre stamcellernes udvikling og få dem til at blive til reservevæv eller -organer til syge mennesker. De mest uspecialiserede celler har størst potentiale, men de tages fra embryoner, og det kan give etiske problemer. Der udvikles dog nu nye måder at frembringe embryonale stamceller ved cellemanipulation.
Det er celledelinger, der gør det muligt for flercellede organismer som for eksempel mennesket at udvikle sig fra en enkelt celle - det befrugtede æg.
Marie fortæller om sin oplevelse med endetarmskræft
Se med da vi i samarbejde med Forskningens Døgn havde inviteret til debat om genteknologi og sygdomsbehandling på Køge Gymnasium 27. april 2016.
Raja Chatila er robotforsker og leder af det EU-støttede forskningsprojekt COGNIRON. I interviewet fortæller han om de etiske problemer, man kan støde på, når robotter udfordrer menneskets position som den eneste intelligente art. Vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, udfordres, hvis vi bliver i stand til at konstruere en kognitiv robot, der tænker som et menneske.
Kevin Warwick er professor i kybernetik ved universitetet i Reading. I interviewet fortæller han om sit næste forsøg, hvor et neuroimplantat skal implanteres i hans hjerne. Han håber, at teknologien engang kan muliggøre tankeoverførsler og opgraderinger af den menneskelige hjerne. Mennesker vil blive cyborgs, siger Kevin Warvick, om vi vil det eller ej.
I 2003 afsluttede man 13 års arbejde med at kortlægge det første menneskelig genom. I dag tager det få dage at kortlægge et genom, og forskerne er allerede i gang med at udnytte de nye muligheder. Ved at kunne søge i hele patientens genom har man bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom. Samtidig vil man dog uundgåeligt finde en række mutationer, som man kan være usikker på betydningen af. Læs om vores stillingtagen til genom-undersøgelser og find også udgivelser og andre tekster om genteknologi og genom-undersøgelser.
At genmodificere betyder, at man flytter en arvelig egenskab fra en organisme til en anden ved at klippe et gen ud fra arvemassen og indsætte det i den organisme, hvis egenskaber man ønsker at ændre.
Jens Zimmer Rasmussens kimæreforskning går ud på at flytte nogle enkelte menneskelige celler til hjernen på en rotte for at se, hvordan de fungerer dér. Men man arbejder på at flytte endnu flere celler eller hele organer mellem mennesker og dyr.
Det Etiske Råd er et uafhængigt og selvstændigt råd, der har eksisteret siden 1987. Rådet skal rådgive bl.a. Folketinget og offentlige myndigheder og skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer, samt understøtte den etiske samtale i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.
Her hører du bl.a. om forskellen på DNA i bakterier og højerestående liv. Du starter med munken Gregor Mendel, som udførte forsøg med ærteplanter. Og du hører om Thomas Hunt Morgan, som arbejdede med bananfluer. Du hører om dominante og recessive træk, om de to former for celledeling mitose og meiosen og om mutationer og koblede gener.
Men faktisk omfatter genomet al arvemateriale i en organisme – også det dna, der ikke koder for proteiner.
Har bakterier overhovedet noget til fælles med mennesker?
Kønsceller har et sæt kromosomer. Kroppens celler har to sæt.