Vi ønsker at sætte fokus på de etiske dilemmaer i psykiatrien og skabe synlighed og debat om de vilkår og udfordringer, som møder mennesker, der rammes af psykisk sygdom.
Mulighederne for at få hjælp er blevet bedre og mere almindelige, hvis det er svært at blive gravid, og i dag bliver næsten hvert tiende barn født efter brug af assisteret reproduktion. Vi har udgivet flere redegørelser og udtalelser og mm., der diskuterer de etiske dilemmaer, der følger af assisteret reproduktion og de forskellige teknikker, man bruger nu og måske kan bruge i fremtiden.
Det Etiske Råd er et uafhængigt og selvstændigt råd, der har eksisteret siden 1987. Rådet skal rådgive bl.a. Folketinget og offentlige myndigheder og skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer, samt understøtte den etiske samtale i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.
At genmodificere betyder, at man flytter en arvelig egenskab fra en organisme til en anden ved at klippe et gen ud fra arvemassen og indsætte det i den organisme, hvis egenskaber man ønsker at ændre.
Jens Zimmer Rasmussens kimæreforskning går ud på at flytte nogle enkelte menneskelige celler til hjernen på en rotte for at se, hvordan de fungerer dér. Men man arbejder på at flytte endnu flere celler eller hele organer mellem mennesker og dyr.
Her hører du bl.a. om forskellen på DNA i bakterier og højerestående liv. Du starter med munken Gregor Mendel, som udførte forsøg med ærteplanter. Og du hører om Thomas Hunt Morgan, som arbejdede med bananfluer. Du hører om dominante og recessive træk, om de to former for celledeling mitose og meiosen og om mutationer og koblede gener.
En "ordbog" med forklaringer af relevante begreber inden for emnet.
Vi befinder os på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Her har forskerne igennem mange år arbejdet med genetisk modifikation med henblik på at udvikle genterapi.
Men faktisk omfatter genomet al arvemateriale i en organisme – også det dna, der ikke koder for proteiner.
Har bakterier overhovedet noget til fælles med mennesker?
Kønsceller har et sæt kromosomer. Kroppens celler har to sæt.
Der er flere forskellige teknikker, man skal kende til, når man skal fremstille GMO. Læs her om marker assisted selection, kloning af transgen og agrobacterium tumefaciens.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Kimærer er blandingsvæsener, der indeholder celler fra flere organismer.
Menneskelige embryoner anvendes til stamcelleforskning og til at udvikle sygdomsbehandlinger. For nogle udgør det et etisk problem, fordi embryoner er tidlige stadier af mennesker.
Læs kapitlerne til "Noget om celler" og løs opgaverne.
Tor Erling Lea forsker i at anvende stamcelleteknologi til at dyrke animalske celler til kød, der egner sig til forbrug
Materialet omhandler en række nye celle- og genteknologier, som på forskellig vis er forbundet med sygdomsbehandling af mennesker og med fødevarer og klima.