En "ordbog" med forklaringer af relevante begreber inden for emnet.
Vi befinder os på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Her har forskerne igennem mange år arbejdet med genetisk modifikation med henblik på at udvikle genterapi.
Hvis der er mistanke om arvelig sygdom kan patienter henvises til genetisk udredning, hvor patienten bliver tilbudt en genetisk undersøgelse. Her skal vi se på arvelig brystkræft som eksempel, men forløbet er grundlæggende det samme uanset hvilken sygdom, patienten lider af eller frygter at blive ramt af.
Kimærer er blandingsvæsener, der indeholder celler fra flere organismer.
Der er flere forskellige teknikker, man skal kende til, når man skal fremstille GMO. Læs her om marker assisted selection, kloning af transgen og agrobacterium tumefaciens.
Læs kapitlerne til "Noget om celler" og løs opgaverne.
Tor Erling Lea forsker i at anvende stamcelleteknologi til at dyrke animalske celler til kød, der egner sig til forbrug
Menneskelige embryoner anvendes til stamcelleforskning og til at udvikle sygdomsbehandlinger. For nogle udgør det et etisk problem, fordi embryoner er tidlige stadier af mennesker.
Materialet omhandler en række nye celle- og genteknologier, som på forskellig vis er forbundet med sygdomsbehandling af mennesker og med fødevarer og klima.
Lisa Grye Elstorp og Søren Saustrup Gersby ønsker at sætte fokus på aktiv dødshjælp i samarbejde med Det Etiske Råd. Det er et ømtåleligt emne, som mange er dybt berørte af, hvad enten de er døende, pårørende, sundhedspersoner, lovgivere på området eller noget helt tredje. Vi inviterer til en samtale om aktiv dødshjælp.
Tjeklisten rummer opmærksomhedspunkter vedrørende brug af information, rekrutteringsmåde og anbefalinger i sammenhæng med folkesundhedsinterventioner. Se nedenfor, hvordan tjeklisten skal bruges
Se video fra høringen på Christiansborg, hvor vi havde inviteret førende forskere til at fortælle om nye muligheder inden for genteknologi med anvendelsen af CRISPR og 'gene drive'. Høringen fandt sted 16. november 2016, og var arrangeret af Det Etiske Råd og Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd.
Rikke Schubart er ph.d. og lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet. I interviewet fortæller hun, at cyborgs og robotter i moderne Science Fiction-film bruges til at stille spørgsmål om, hvad det gode liv er for mennesker. Rikke Schubart inddrager eksempler fra film som A.I, Terminator, Westworld og Demon Seed.
Vi får jævnligt spørgsmål om organdonation og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der ofte bliver stillet. Rådet har senest udtalt sig om organdonation, herunder spørgsmålene om samtykkeformer og donation fra levende donorer, i 2017.
Skal vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark? Det er spørgsmålet, der i mange år har delt vandene blandt politikere, sundhedsfagfolk, filosoffer og borgere. Debatten om aktiv dødshjælp verserer med jævne mellemrum i de fleste danske og udenlandske medier, og emnet har efterhånden udviklet sig til det, man kan kalde for en "etisk evergreen". Få her overblikket over vores materiale om aktiv dødshjælp og døendes forhold i vores rapporter, anbefalinger, videoer m.m. Du kan også læse materiale, der relaterer sig til andre aspekter af enden på livet - f.eks. palliation og genoplivning.
En cyborg er et menneske, hvis krop er sammenkoblet med elektronik. De fleste forbinder dem sandsynligvis med science fiction fx fra filmenes verden. Men faktisk går der også cyborgs rundt i den virkelige verden – om end af en mere beskeden slags. Mennesker med pacemaker eller elektronisk høreapparat er jo på en måde en slags cyborgs
Herunder kan du finde supplerende materiale til kapitel 2 om ”Personlig Medicin og etik”.