Brug dette undervisningshæfte til at starte en debat i klassen om liv og død. Materialet tager fat om flere af de spørgsmål og dilemmaer, der melder sig, fx om det bør være lovligt at få hjælp til at dø, hvis man lider ubærligt eller er døende.
Det Etiske Råd afholder 11 rådsmøder om året. Her kan du finde dagsordener for de afholdte møder.
Medierne omtaler skiftevis bioenergi som en klimavenlig vedvarende energiform og som en uetisk energiform, der omdanner fødevarer til ’mad til biler’ og er skyld i stigende globale fødevarepriser, der rammer verdens fattigste. Begge dele kan være rigtigt, for der er mange typer bioenergi, men samtidig er modstillingen forsimplet. Læs i dette tema om fremstilling af bioenergi og om de muligheder og konsekvenser, anvendelsen kan have for os.
Viden om psykiske sygdomme kan give os indsigt i, at det nogle gange drejer sig om almindelige følelser som tristhed, nedtrykthed eller angst, der er kommet til at fylde så meget, at det truer eller hindrer den unges trivsel eller udvikling. Eller en sådan viden kan give en forståelse af, at en tilstand i hjernen kan få et barn eller et ungt menneske til at opføre sig på en måde, som opleves anderledes og uforståelig.
I processen med at lave debatmaterialet om etik og psykisk sygdom har vi talt med unge, der enten selv har eller har haft psykisk sygdom inde på livet, eller som kender nogen, der er ramt af psykisk sygdom. I denne fase har vi fået hjælp af Børnerådet og Psykiatrifonden.
Her finder du introducerende tekster om, hvordan man kan arbejde med etiske spørgsmål. Brug teksterne til at understøtte debatterne om de nye bio- og genteknologier, vi også har udgivet materiale om.
Her kan du læse om, hvad etik egentlig er, hvorfor det er vigtigt at diskutere etiske problemstillinger med andre og hvordan man kan diskutere etik.
Vi står i disse år i global klimakrise og har oplevet en global fødevarekrise, der af de fleste ses som et varsel om, at verden står med enorme udfordringer i forhold til fremover at brødføde sin voksende befolkning. Stamcellekød kan være et blandt mange redskaber til at afbøde begge dele. Læs her om forskningen og bliv klogere på de etiske argumenter i debatten om stamcellekød kan være en del af løsningen.
Materialet, du nu sidder med, er blevet til som svar på den efterspørgsel, vi i Det Etiske Råd oplever, på letforståeligt materiale om de nye bioteknologier og etik. Materialet er rettet mod grundskolens ældste elever.
Hvordan nedarves et gen fra forældre til barn?
Her kan du læse om, hvad kloning egentlig er for noget, hvilke fremtidsmuligheder, kloning kan give, og om hvorfor det i Danmark ikke er lovligt at klone mennesker.
Forbrugerne i Danmark og i resten af Europa vil ikke have genetisk modificerede madvarer; sådan har det været lige siden de første GMO’er blev markedsført i 1994. Men en del har ændret sig; med CRISPR-teknologien er det muligt at lave mindre og meget præcise ændringer i planterne. Samtidig vil klimaforandringer og befolkningstilvækst stille krav til landbruget om at producere mere på et mindre areal og udlede færre drivhusgasser. Kan GMO være en del af løsningen ved at frembringe ”klimavenlige” planter? Og bør vi bruge teknologien til det, hvis vi kan?
Vi har spurgt etikerne Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen om, hvorvidt vi bør bruge GMO. De to etikere har forskellige holdninger til GMO og benytter sig af forskellige former for etisk argumentation.
Hvor kommer nye celler egentlig fra? I århundreder troede man på, at liv kunne opstå spontant fra dødt materiale.
Gener bliver blandet, når kromosomerne udveksler stumper.
Her hører du bl.a., hvordan man fandt ud af, at det er DNA og ikke proteinerne, der bærer den genetiske kode. Du følger, hvordan forskerne fandt ud af, at DNA-molekylet er opbygget som en dobbelt-helix, og at den basale kode i et gen – en codon – består af tre baser. Du ser, hvordan cellen til en vis grad kan reparere sit DNA, hvis det bliver ødelagt. Du hører om de kodende områder i et gen – exonerne – og de ikke-kodende områder – intronerne. Og du introduceres til retrovirus, som kan lave proteiner på samme måde som højerestående organismer.