Her kan du læse om, hvad etik egentlig er, hvorfor det er vigtigt at diskutere etiske problemstillinger med andre og hvordan man kan diskutere etik.
Her kan du læse om, hvad kloning egentlig er for noget, hvilke fremtidsmuligheder, kloning kan give, og om hvorfor det i Danmark ikke er lovligt at klone mennesker.
Viden om psykiske sygdomme kan give os indsigt i, at det nogle gange drejer sig om almindelige følelser som tristhed, nedtrykthed eller angst, der er kommet til at fylde så meget, at det truer eller hindrer den unges trivsel eller udvikling. Eller en sådan viden kan give en forståelse af, at en tilstand i hjernen kan få et barn eller et ungt menneske til at opføre sig på en måde, som opleves anderledes og uforståelig.
I processen med at lave debatmaterialet om etik og psykisk sygdom har vi talt med unge, der enten selv har eller har haft psykisk sygdom inde på livet, eller som kender nogen, der er ramt af psykisk sygdom. I denne fase har vi fået hjælp af Børnerådet og Psykiatrifonden.
Vi står i disse år i global klimakrise og har oplevet en global fødevarekrise, der af de fleste ses som et varsel om, at verden står med enorme udfordringer i forhold til fremover at brødføde sin voksende befolkning. Stamcellekød kan være et blandt mange redskaber til at afbøde begge dele. Læs her om forskningen og bliv klogere på de etiske argumenter i debatten om stamcellekød kan være en del af løsningen.
Hvordan nedarves et gen fra forældre til barn?
Hvor kommer nye celler egentlig fra? I århundreder troede man på, at liv kunne opstå spontant fra dødt materiale.
Gener bliver blandet, når kromosomerne udveksler stumper.
Et gen består af en sekvens af DNA-nukleotider.
RNA var faktisk det første genetiske molekyle. Men hvorfor skiftede naturen så over til DNA? En forklaring er, at RNA er mere ustabilt end DNA.
Materialet, du nu sidder med, er blevet til som svar på den efterspørgsel, vi i Det Etiske Råd oplever, på letforståeligt materiale om de nye bioteknologier og etik. Materialet er rettet mod grundskolens ældste elever.
Her hører du bl.a., hvordan man fandt ud af, at det er DNA og ikke proteinerne, der bærer den genetiske kode. Du følger, hvordan forskerne fandt ud af, at DNA-molekylet er opbygget som en dobbelt-helix, og at den basale kode i et gen – en codon – består af tre baser. Du ser, hvordan cellen til en vis grad kan reparere sit DNA, hvis det bliver ødelagt. Du hører om de kodende områder i et gen – exonerne – og de ikke-kodende områder – intronerne. Og du introduceres til retrovirus, som kan lave proteiner på samme måde som højerestående organismer.
Vi lever i dag i en globaliseret verden, og det mærkes også på det bioteknologiske område. I Danmark og de fleste vestlige lande er det forbudt at sælge organer og væv såsom ægceller fra kvinder, der kan bruges til at skabe embryonale stamceller ved såkaldt terapeutisk kloning
Når der i dagens debat om stamcelleforskning er enighed om, at det centrale i diskussionen er spørgsmålet om det befrugtede ægs status, kommer vi nemt til at forestille os, at dette simpelthen er det afgørende – og måske det eneste - hensyn, der skal tages, og at denne etiske diskurs er den eneste plausible vinkel at anlægge på spørgsmålet.
Mulighederne for at indsamle, opbevare og bearbejde data eksploderer i disse år, for eksempel på sundhedsområdet. Du har sikkert apps på din telefon, som hjælper dig med at registrere din motion eller dine spisevaner. Måske holder du også øje med din søvn. Dette kan give en række fordele fx at behandlinger i sundhedsvæsenet kan tilpasses lige præcis dine sundhedsvaner. Men samtidig giver mængden af data om den enkelte, der opsamles og cirkulerer, en række hidtil usete udfordringer for vores privathed og frihed, som nødvendigvis må håndteres.
Forbrugerne i Danmark og i resten af Europa vil ikke have genetisk modificerede madvarer; sådan har det været lige siden de første GMO’er blev markedsført i 1994. Men en del har ændret sig; med CRISPR-teknologien er det muligt at lave mindre og meget præcise ændringer i planterne. Samtidig vil klimaforandringer og befolkningstilvækst stille krav til landbruget om at producere mere på et mindre areal og udlede færre drivhusgasser. Kan GMO være en del af løsningen ved at frembringe ”klimavenlige” planter? Og bør vi bruge teknologien til det, hvis vi kan?
Vi har spurgt etikerne Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen om, hvorvidt vi bør bruge GMO. De to etikere har forskellige holdninger til GMO og benytter sig af forskellige former for etisk argumentation.
Forskellige hensyn er i modstrid med hinanden, når vi diskuterer om bioenergi er gavnligt. Derfor må vi afveje, hvilke hensyn, der skal veje tungest, og for at kunne gøre det, må vi gøre os nogle tanker om, hvem vi bør tage etiske hensyn til.
Læs mere om nogle centrale ord og begreber, der er hyppigt anvendt i debatten om aktiv dødshjælp.
Vi ser overlægen (Bo) gennemgå patientjournaler sammen med afdelingssygeplejersken (Lise) og sygeplejersken (Karen). De skal beslutte, hvem af patienterne der skal udskrives, da der er et stort behov for sengepladser til akutte patienter..