En accelererende udvikling inden for teknovidenskaben sætter en ny dagsorden for os alle - ikke mindst hvad angår den menneskelige krop, der i stadig højere grad smelter sammen med teknologien. Det har 16 forskere og formanden for Det Etiske Råd sat fokus på udfra to perspektiver: Hvor fører udviklingen os hen? Hvad er vigtigt at diskutere inden vi når så langt? Læs de 17 kronikker i denne særavis fra Jyllands-Posten og Det Etiske Råd.
Redegørelsen indeholder Det Etiske Råds enige anbefalinger om åndelig omsorg for døende. I udtalelsen opfattes åndelig omsorg for døende både som specifik religiøs omsorg og som omsorgen for de eksistentielle spørgsmål og bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske, uanset hvilken rolle religion spiller for den enkelte. Anbefalingerne er delt op i rådets generelle indstilling til åndelig omsorg for døende, og anbefalinger om henholdsvis præstens og sundhedspersonens varetagelse af denne omsorg. Gennem fire interviews med fagpersoner giver udtalelsen desuden et konkret indblik i den åndelige omsorg for døende.
I anledning af, at professorerne Torben Greve og Poul Maddox-Hyttel, Den Kongelige veterinær- og Landbohøjskole, har gjort sig til talsmænd for en ophævelse af det fastholdte forbud mod at lade forsøg med dyrekloning munde ud i fødsel af færdigudviklede individer, meddeler Det Etiske Råd, at rådet ikke vil udtale sig imod at ophæve dette forbud. Rådet mener imidlertid, forbuddet mod reproduktiv kloning af mennesker bør fastholdes.
Denne 'etisk-debat-folder' om kunstig befrugtning tager spørgsmålet om 'kvinders ret til børn' op. Barnløse par har i dag - på visse betingelser - ret til at få behandlingen kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. I debatfolderen spørger det etiske råd blandt andet, om det bør være en betingelse, at de kommende forældres vurderes at have evnen til at tage vare på det kommende barn. En sådan vurdering kræves ikke i dag.
I redegørelsen anbefaler et flertal af Rådets medlemmer, at det bør være muligt at tage stilling til, om et par er uegnede som forældre, inden der tilbydes behandling med kunstig befrugtning. I redegørelsen tages der desuden stilling til rugemoderskab, hvorvidt kunstig befrugtning skal stilles til rådighed som offentligt finansieret ydelse, om mænd har ret til børn og om enlige kvinder og kvinder, der lever sammen med en anden kvinde, bør have adgang til kunstig befrugtning mv.
Etisk Forum for Unge er navnet på en forsamling af 11 udvalgte unge fra 9. og 10.-klasser i Danmark. De mødtes i Nyborg d. 8. marts 2001 for at diskutere og tage stilling til reproduktiv kloning af mennesker og har vedtaget denne udtalelse. I udtalelsen forholder Etisk Forum for Unge sig til problemstillingerne 1) menneskesyn og selvforståelse, 2) kloning som en måde at få børn på, og 3) hvad med klonen?
Denne publikation indeholder Det Etisk Råds stillingtagen til reproduktiv og terapeutisk kloning af mennesker, og Det Dyreetiske Råds stillingtagen til kloning af dyr. Der er hermed tale om en opfølgning af de to råds fælles debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker fra juni 2000. Debatoplægget har siden været udsendt til en række undervisningsinstitutioner, herunder folkeskolernes ældste klasser, gymnasier, HF, Handelsgymnasier og højskoler samt til politikere, voksenundervisningsforbund, organisationer, biblioteker, menighedsråd og patientforeninger. Rådene har her ønsket at bidrage til, at den hastige udvikling på området diskuteres i god tid - og ikke mindst af dem, som for alvor vil komme til at leve med udviklingens konsekvenser på godt og ondt; børnene og de unge.
Redegørelsen er udarbejdet efter ønske fra sundhedsministeren og har til formål at sætte fokus på de etiske problemer ved flerfoldsgraviditet og fosterreduktion, der optræder med særlig stor hyppighed som konsekvens af brugen af teknikker til kunstig befrugtning. Medicinske teknikker til kunstig befrugtning giver barnløse par mulighed for at få børn – ofte også flere end de ønsker sig. En konsekvens af den kunstige befrugtning er et højere antal flerfoldsgraviditeter og risiko for fosterreduktion. En fosterreduktion indebærer, at antallet af børn, der bliver født, kan blive mindre end det antal fostre, som brugen af kunstig befrugtning skaber.
I dag tilbydes undersøgelser for arvelige sygdomme til raske, som er i risiko-gruppe for at få en arvelig sygdom på et tidspunkt i deres liv. Når det menneskelige genom er kortlagt, vil der kunne undersøges for mange flere sygdomme. Men hvad stiller vi op med denne viden - især hvis det drejer sig om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges?
I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.
Her nogle år efter opstandelsen over fødslen af det klonede får, Dolly, ser det ud til, at klonings-teknikkerne kan komme til at få betydning langt ud over, hvad der ligger i at kunne skabe genetisk identiske dyr - og i teorien også mennesker. Der forskes intensivt i at bruge teknikkerne til forskellige formål, nemlig at: - skabe genetisk identiske individer, - omprogrammere celler med henblik på at dyrke reservevæv til syge mennesker og med tiden måske dyrke hele, menneskelige organer, - genetisk ændre kommende dyr og mennesker.
Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.
Denne "etisk-debat-folder" handler om kunstig befrugtning og donoranonymitet. Et par kan have behov for en sæddonor eller ægdonor i forbindelse med behandlingen kunstig befrugtning. I Danmark siger loven, at donor skal være anonym. I debatfolderen spørger Det Etiske Råd til begrundelserne for at opretholde eller ophæve anonymiteten.
Nyredonation og knoglemarvsdonation kan foregå fra levende donorer. En nyre er et tvillingeorgan, og knoglemarv er et eksempel på et organ som kan gendannes. Uanset forskelle mellem de to typer af donationer er donor, modtager og familie sat i en svær situation med mange vanskelige overvejelser og beslutninger, når de skal tage stilling til donation. Ét vigtigt spørgsmål i Det Etiske Råds redegørelse er, om forældre skal have mulighed for at bestemme over deres mindreårige børn, for eksempel bestemme, at deres barn skal være donor.
Hvordan får vi gen-etik til tiden? Oplæg til konference afholdt 9. november 1999. Indeholder en status over de forskellige genteknikkers nuværende stade (gendiagnostik, gendiagnose, genmedicin, kloning, dyrkning af væv og organer) og en diskussion af muligheden for at skabe "designer-mennesker".
Udviklingen inden for genteknologi og kloning går i disse år så hurtigt, at det overstiger de flestes fantasi. Muligheden for at manipulere med menneskers gener, allerede mens vi er i fosterstadiet, er rykket meget nærmere med de sidste års udvikling på især kloningsområdet. Derfor arrangerede Det Etiske Råds debatdagen “Det menneskeskabte menneske” den 25. marts 1999. Denne bog indeholder oplæggene fra debatdagen i skriftlig form. To forskere, Lars Bolund og Poul Hyttel, beskriver, hvor langt vi i dag er nået indenfor henholdsvis genterapi og kloning. To filosoffer, Søren Holm og Nils Holtug, diskuterer de etiske aspekter ved manipulation af menneskelige fostre og af at tage behandlinger i brug, som ikke har en ”naturlig” parallel – altså skabe mennesker, som ikke ville kunne være blevet til på ”naturlig” vis. Det sidste oplæg af kulturjournalist Bo Bjørnvig diskuterer om det er science-fiction forfatterne der har et bud på, hvor vi bevæger os hen på områder som fx kunstig intelligens, evigt liv og det perfekte afkom.
Et screeningsprogram er et program, hvor raske personer bliver inviteret til undersøgelse for at forebygge sygdom eller finde sygdom på et tidligt stadium. Udover screening for brystkræft og livmoderhalskræft, som er de mest kendte screeningsprogrammer, giver teknologien i dag mulighed for ca. 35 andre screeningsprogrammer. Og der er grund til at tro, at fremtiden vil byde på flere muligheder for at screene. I redegørelsen sætter Det Etiske Råd fokus på de etiske problemer i forbindelse med screening.
En essay-samling om organdonationens etiske dilemma.
Informeret eller formodet samtykke? Formålet med redegørelsen er at drøfte de etiske problemer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvem der skal give samtykke til organdonation. Det er rådets håb, at redegørelsen vil bidrage til den etiske debat om en eventuel revision af lovgivningen om transplantation og om måden samtykket indhentes på. Det er Det Etiske Råds opfattelse, at hjernedødskriteriet og organtransplantation er kontroversielle emner. Hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990 med det formål at udvide muligheden for at transplantere organer. Diskussionen af hjernedødskriteriet er dog aldrig ophørt, og dette vidner om, at der sideløbende med den medicinske forståelse af døden som hjernedød også findes en opfattelse af døden som hjertedød.
Det Etiske Råds stillingtagen til sene, provokerede aborter. Det Etiske Råd er af Justitsministeren blevet bedt om at tage stilling til de sene, provokerede aborter, dvs. aborter efter 12. svangerskabsuge, som udføres med tilladelse fra abortsamrådene eller Abortankenævnet. Baggrunden er en debat rejst af nogle jordemødre, der har givet anledning til, at særligt de meget sene, provokerede aborter er kommet i fokus. Jordemødre er bl.a. involveret i håndteringen af følgende etiske dilemma:<br>På den ene side er det på det nuværende teknologiske stadium muligt at redde livet på fostre født efter 20. svangerskabsuge og i enkeltstående tilfælde fostre født efter 18. svangerskabsuge. På den anden side gør muligheden for tilladelse til en sen, provokeret abort via abortsamrådene/Abortankenævnet det muligt at abortere et foster på samme udviklingsniveau. Spørgsmålet er med andre ord, om vi kan leve med såvel at redde som at abortere levedygtige fostre på samme alder.