Vi har spurgt lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen og lektor i bioetik ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Mickey Gjerris, hvad de siger til det ofte hørte synspunkt at bioenergi er etisk problematisk, fordi de laver "mad til mennesker" om til "mad til biler"
Undersøgelser har vist, at forbrugerne har haft svært ved at se nytten ved GMOer. Nu kommer en ny generation GMOer, for eksempel nogle som kan bidrage til at løse klimaproblemer. Betyder det, at vi må ændre syn på vores opfattelse af GMOer? Her kan du læse om, hvad baggrunden er for debatten om GM-afgrøder, og om de nye muligheder, den teknologiske og politiske udvikling skaber.
Thomas Didion deltager i et internationalt forskningsprojekt, hvor man vil undersøge, om man kan genmodificere græs på en sådan måde, at køer udleder mindre metan, når de spiser det. Metanudledninger fra køer står for 3-4 procent af den samlede globale påvirkning af klimaet.
– sygdomsbehandling og designerbørn. Her kan du læse om, hvorfor forskere i disse år forudser, at vi snart vil kunne genmodificere mennesker. Du får indblik i, hvad det er for en teknik, der nu er udviklet, og hvad den kan bruges til. Du kan også læse om de etiske dilemmaer, brugen af genmodifikation rejser, hvis man bruger den på det befrugtede æg til sygdomsbehandling eller til at designe børn.
Her finder du nogle konkrete eksempler på, hvad et etisk dilemma er og hvordan man kan tage stilling ud fra forskellige begrundelser.
Nogle vira gemmer genetisk information i RNA.
Her møder du nogle af de første forskere, der arbejdede med genetik. Du ser, at kromosomer er dynamiske strukturer, der kan ændre sig. Du følger hvordan forskellige gener kommer til udtryk på forskellige tidspunkter i en organismes liv, og at gener kan slås til og fra i forskellige celletyper, så muskelceller fx adskiller sig fra knogleceller. Du hører om fænomenet programmeret celledød – apoptose. Og endelig følger du det store kapløb om at kortlægge menneskets gener, hvor forskeren Craig Venter brød ud af det offentligt støttede humane genom projekt – som først blev ledet af James Watson og siden af Francis Collins.
Vækst og udvikling kræver, at celler kommunikerer med hinanden og reagerer på signaler, som kommer fra andre dele af kroppen. Hormoner udskilles af forskellige kirtler, og herefter vandrer de rundt i kroppen for at stimulere væksten af særlige celletyper.
Vi har besøgt Imperial College i London, hvor professor og leder af forskningsprojektet, Target Malaria, Andrea Crisanti, arbejder. Sammen med sit forskerhold forsker han i at udvikle en metode til at udrydde malaria ved hjælp af genteknologi. Målet at udvikle metoderne så langt, at de kan få tilladelse til at udsætte genmodificerede myg i malaria-plagede afrikanske lande, der ellers ikke formår at bekæmpe smittebærerne.
22. marts 2021: Se samtalen mellem forsker og rådsmedlem Jacob Giehm Mikkelsen og Dagmar, der går i 3.G og skriver om CRISPR i sit studieretningsprojekt.
Generne er biologiske koder, som har stor indflydelse på kroppens egenskaber. Med udviklingen af en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, i 2012 er det blevet nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne — og dermed kan man behandle sygdomme og måske på sigt genetisk “forbedre” mennesker. Det rejser en masse etiske dilemmaer.
Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille dem i et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.
Her skal vi se på, hvorfor genom-undersøgelser kan forbedre diagnostikken af arvelig sygdom, men også på, hvordan den nye teknik samtidig har gjort, at genetiske undersøgelser i stigende grad resulterer i store mængder usikker information.
Mange ville sikkert finde tanken om at slippe for skadedyr som sygdoms-spredende myg eller rotter – eller planter som fx kæmpebjørneklo – tiltrækkende. Der forskes i at gøre det muligt at undertrykke eller helt fjerne bestemte arter ved at udsætte disse skadevoldende dyr og planter i naturen, efter at have genmodificeret dem til fx at få ulevedygtigt afkom. Det har man gjort vha. den nye genediteringsteknik, CRISPR, kombineret med såkaldte gene drives. Måske kan man på den måde slippe af med nogle sejlivede plageånder, men samtidig skaber man en række andre problemer. Der er risiko for uforudsete konsekvenser for arter og økosystemer, og måske kan teknologien misbruges til at forvolde skade.
Undervisningsmateriale til gymnasieelever om, hvordan GMO måske kan være en del af løsningen på de problemer vi står over for med klimaforandringer og befolkningstilvækst.
Gabor Vajta forsker i kloning på forskningscenter Foulum lidt uden for Viborg. For øjeblikket deltager han i et forskningsprojekt, hvor man ved at kombinere klonings- og genteknologiteknikkerne søger at lave en genmodificeret Alzheimersgris.